23948sdkhjf

Tidligere branchedirektør i DI Transport bliver ny formand for Kattegatkomitéen

Mens Danmark venter på den kommende forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat, træder en ny mand nu i spidsen for Kattegatkomitéen, der arbejder for at gøre forbindelsen til virkelighed. Det skriver Kattegatkomitéen i en pressemeddelelse.

Michael Svane, som indtil 1. januar 2022 var branchedirektør i DI Transport, afløser regionsrådsformand Anders Kühnau på posten. Anders Kühnau fortsætter som en del af formandskabet.

- Han har været medlem af formandskabet siden efteråret 2019. Jeg har været glad for mine tre år som formand, men vi går nu ind i en ny fase, når forundersøgelsen bliver offentliggjort om forhåbentlig ikke så længe. Derfor er det oplagt med et skifte nu, siger Anders Kühnau i pressemeddelelsen.

Komitéens formandskab får også et nyt medlem, Karsten Lauritzen, som er ny branchedirektør i DI Transport.

Ønsker bred debat

Michael Svane slår fast, at han vil fortsætte den linje, Kattegatkomitéen har stået for hidtil.

- Jeg er en engageret fortaler for en fast Kattegatforbindelse. Den bliver en vigtig del af vores fremtidige infrastruktur og vil være med til at binde landet sammen på en hel ny måde. Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi ønsker en bred og nuanceret debat om forbindelsen, hvor alle forhold omkring anlæg, miljø, natur og klima indgår, siger Michael Svane og tilføjer:

- Vi skal ikke haste en beslutning igennem.

Kattegatkomitéen blev etableret i 2008 og er en sammenslutning af politikere og interesser i det private erhvervsliv, organisationer, vidensinstitutioner med videre, der alle arbejder for en beslutning om anlæg af en fast Kattegatforbindelse til højhastighedstog og biler over Kattegat mellem Jylland og Sjælland.

Kattegatkomitéens formandskab består nu af:

  • Michael Svane, formand
  • Anders Kühnau, regionsrådsformand i Region Midtjylland
  • Mads Duedahl, regionsrådsformand i Region Nordjylland
  • Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland
  • Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune
  • Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune
  • Karsten Lauritzen, Branchedirektør i DI Transport
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141