23948sdkhjf

Holstebros Børn & Unge-direktør stopper

Direktøren ønsker at gå på pension.

Det er en af de tunge poster, der bliver ledig i Holstebro Kommune, når Susanne Ebdrup, direktør for Børn og Unge, går på pension til oktober.

- Susanne havde et oprindeligt ønske om at gå på pension lidt tidligere, men jeg har bedt hende fortsætte en periode lidt endnu, og det ønske har hun heldigvis efterkommet, siger Lars Møller, kommunaldirektør i Holstebro Kommune i en pressemeddelelse. 

Børn og Unge-direktøren kom til Holstebro i april 2017 og blev direktør for et område, som i årene op til hendes ansættelse havde været igennem en stor forandringsproces. Susanne Ebdrup blev blandt andet ansat med det mål at skabe ro og sikker drift.

- Susanne Ebdrup efterlader en forvaltning, der er i meget god gænge. Jeg har været rigtig glad for at have hende som direktør for et stort forvaltningsområde. Hun har været med til at få byskolerne godt op at køre. Samtidig har hun fået rettet godt op på økonomien, fortæller Lars Møller.

- Jeg har været rigtig glad for at beskæftige mig med børn- og ungeområdet i Holstebro. Det har været et stort privilegie at få lov til at være med til at udvikle rammerne, og hvis der er noget, der altid har stået mit hjerte nært, så er det, at alle børn og unge i Holstebro skal have en stemme og blive hørt, fortæller Susanne Ebdrup, der nu gør klar til en tilværelse i "den tredje alder".

- Min mand er gået på pension og nu glæder jeg mig til at få mere tid til min familie og mine andre interesser, fortæller Susanne Ebdrup.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.144