23948sdkhjf

Dobbelt skridt op - nye direktører hos nordjysk installatør

Den grønne omstilling buldrende afsted inden for alle Scanel’s forretningsområder, og der er udsigt til vækst i markedet de kommende år. Derfor har installatør-virksomheden på havnen i Frederikshavn sat en ny mand for bordenden.

Jakob Tvilling Grønkjær er nyudnævnt til adm. direktør i Scanel International A/S, hvor han siden 2020 har været driftsdirektør.  Denne post overtages af Dennis Thordal Lavrsen, der hidtil har været afdelingsleder i virksomheden.

Det skriver Scanel International i en pressemeddelelse.

Som ny adm. direktør skal Jakob Tvilling Grønkjær sætte kursen for virksomheden, hvor marine-el fortsat er kerneforretningen, men hvor der også  vurderes at være store vækstpotentialer inden for vedvarende energi, olie og gas samt industri-installationer.

– Den grønne omstilling fylder mere og mere både på land og til søs, og grøn omstilling kræver stærke kompetencer inden for el. De kompetencer har vi i Scanel, og de skal bringes i spil inden for alle forretningsområder og på nye måder. Blandt andet har vi sidste år og i år etableret afdelinger på havnene i Odense og Aalborg for at være tættere på kunderne, siger Jakob Tvilling Grønkjær i pressemeddelelsen.

Jakob Tvilling Grønkjær har mange års erfaring i el-branchen. Han har tidligere været driftsdirektør i en årrække i en større el-virksomhed, hvor han ligeledes startede sin karriere som elektrikerlærling i 2001. I årenes løb har Jakob Tvilling Grønkjær taget adskillige uddannelser indenfor ledelse.

Virksomhedens ny driftsdirektør, Dennis Thordal Lavrsen, er autoriseret elinstallatør. Han blev ansat som elektriker i Scanel International i februar 2004 og har blandt andet arbejdet som formand og projektleder, inden han 1. marts 2018 blev udpeget til stillingen som afdelingsleder i Scanel International A/S.

Palle Thordal Lavrsen og Ole Thue Hansen, der udgør selskabets ejerkreds, vil fremadrettet også være en del af direktionen.

SCANEL INTERNATIONAL A/S
Regnskabsår 2020 2019 2018
mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Primært resultat 7,4 17,8 14,3
Bruttofortjeneste 101,0 126,3 141,2
Resultat før skat 6,1 15,9 11,1
Årets resultat 4,5 12,1 8,2
Egenkapital 8,5 3,9 18,8
Antal ansatte 141 163 196
Kilde: CVR.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125