23948sdkhjf

Middelfart henter gammel kending tilbage som kommunaldirektør

Efter tre år som kommunaldirektør i Furesø Kommune tiltræder Steen Vinderslev den 1. juni stillingen som kommunaldirektør i Middelfart Kommune.

Det er dermed en gammel kending, der vender hjem; Steen Vinderslev var kommunaldirektør i Middelfart fra 2011 til 2019, inden han tog jobbet i Furesø. 

Før det var han fra 2000 til 2011 centralforvaltningsdirektør. 

Det oplyser Middelfart Kommune i en pressemeddelelse. 

Enigt ansættelsesudvalg

Kommunen oplyser desuden, at det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Steen Vinderslev ud af et felt på 16 ansøgere. 

Indstillingen blev godkendt af byrådet på et ekstraordinært byrådsmøde tirsdag eftermiddag.

- I Middelfart Kommune har vi kendt Steen Vinderslev som en kommunaldirektør, der skaber stærke samarbejdsrelationer. At han de seneste tre år har været kommunaldirektør på Sjælland betyder, at han har udvidet sit i forvejen store netværk, og så kommer han tilbage med ny inspiration, som vi helt sikkert kan drage nytte af i Middelfart Kommune, siger borgmester i Middelfart Johannes Lundsfryd Jensen. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125