23948sdkhjf

Halvdelen af kommunerne har skåret på integrationsindsatsen

Mindst halvdelen af de danske kommuner har nedlagt kommunale integrationsstillinger, siden der i 2015 kom flygtningestrømme fra Syrien til Danmark.

Det viser en rundspørge, som Politiken har lavet.

66 kommuner har svaret. Af dem har 50 kommuner skåret på antallet af medarbejdere, der arbejder med integration.

I alt er der skåret 214 stillinger i de kommuner, som deltager i undersøgelsen, siden 2015.

Med nye flygtningestrømme fra Ukraine er flere kommuner, derfor gået på jagt efter nye ansatte til integrationsområdet. Det gælder blandt andet i Viborg og Aabenraa Kommune, fortæller kommunerne til Politiken.

Frederik Thuesen, der er seniorforsker ved Vive - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, betegner det over for Politiken som et videnstab.

- Der er det basale, men der er også nogle mere håndholdte ting. Hvordan får vi lige de mennesker, der nu får en bolig ude i Øster Hornum, til at falde bedst til i det lokale miljø? Det specifikke kendskab mister man, siger han til avisen.

I Drc Integration, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, forstår man godt, at kommunerne ikke har råd til at have ansatte siddende, som ikke bruger deres ressourcer. Det skriver Politiken.

Men direktør Kenneth Flex problematiserer også, at kommunerne mister erfaring. Det siger han til avisen.

Kenneth Flex understreger, at selv om kommunerne havde beholdt de ansatte, som de havde i 2015, ville de nuværende flygtningestrømme fra Ukraine stadig være en stor opgave.

Peter Rahbæk Juel (S), som er formand for arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening, erkender, at det er en udfordring at finde ansatte.

Men han mener, at kommunerne har været gode til at videreføre viden, skriver han i en kommentar til Politiken.

Kilde: /ritzau/

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094