23948sdkhjf

Vinder for anden gang på to måneder: Aftalerne nærmer sig en halv milliard

Eltel skriver igen en trecifret millionopgave i ordrebogen, og igen er kunden Banedanmark. Denne gang gælder et nyt installationsudbud hos Banedanmark til en anslået værdi af 250 mio. kr., oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Der er tale om en rammeaftale, der skal sikre installationen af hardware og udstyr i forbindelse med en gennemgribende digitalisering af Banedanmarks signalprogram. Aftalen løber over en fireårig periode med mulighed en mulig option på ét, plus ét år. 

Aftalen kommer mindre end to måneder efter, at Eltel i december sikrede sig en rammeaftale for rådgivning og infrastrukturdesign hos Banedanmark til en anslået værdi af 310 mio. kr

– Med dette nye installationsudbud i hånden er vi klar til yderligere at sikre Banedanmarks datainfrastruktur og installere de enheder, der skal løfte digitaliseringen af signalprogrammet. Konkret betyder det, at vi nu både rådgiver- og installerer for Banedanmark, hvilket vores dedikerede team af banespecialister kan tage en meget stor del af æren for, udtaler Claus Metzsch Jensen, direktør i Eltel Networks, Danmark, i pressemeddelelsen. 

Eltel skal således etablere, installere og konfigurere det såkaldte aktive udstyr, samt el-arbejde, der blandt andet skal være med til at sikrer en digitalisering af Banedanmarks signalprogram. Konkret vil meget af arbejdet blive udført i de rackskabe, der behandler data på tværs af Banedanmarks infrastruktur.   

Baner vejen for et digitaliseret signalprogram

Ifølge forretningsområdechef Susanne Rosendahl er installationsudbuddet et vigtigt skridt på vejen mod et digitaliseret signalprogram. 

– Konkret vil installationen af udstyret blandet andet bane vejen for et fremtidigt digitaliseret signalprogram og understøtte den kollektive trafik gennem digitalisering og dermed bidrage til at holde vores kollektive infrastruktur kørende, siger Susanne Rosendahl, chef i Network Solutions, Eltel Danmark. 

Udrulningen af de nye systemer vil give jernbanen et markant teknologisk løft. Digitaliseringen af signalprogrammet åbner op for at kunne elektrificere jernbanen, hvilket vil sikre en togdrift, der i fremtiden vil blive endnu mere klima- og miljøvenlig.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062