23948sdkhjf

Nordic Solar rejser kvart milliard til solprojekter på tre uger

Nordic Solar forventer i løbet af 2022 samlet at rejse fra 700 mio. kr. til en milliard i ny kapital til både eksisterende solparkprojekter og til at forøge virksomhedens pipeline af udviklingsprojekter.

Forventningen til januar lå på 150 millioner kroner, men den er forlængst blevet indfriet. Det er på tre uger lykkedes selskabet at rejse en kvart mia. kr. i ny kapital blandt 120 nye og eksisterende aktionærer efter i december 2021 at have lavet en kapitaludvidelse på 50 millioner kroner.

- Vi er meget glade for opbakningen til kapitalrejsningen, som overgik vores forventninger. Alene i 2021 fik vi næsten 250 nye aktionærer med ombord, og nu kan vi altså byde velkommen til endnu flere, som deler vores vision om, at solenergi er fremtidens grønne energiform. Vi har store ambitioner for fremtiden hos Nordic Solar og har i 2021 ændret
forretningsstrategi for at være klar til at kunne eje og drive mindst 1 gigawatt i 2025, siger CEO Nikolaj Holtet Hoff.

Nordic Solar gik ud af 2021 med en rekordomsætning, der bliver omtrent 30 pct. højere end i 2020.  Forventningen til det fremtidige afkast er også stigende, idet virksomheden de seneste år i højere grad udvikler og bygger egne solparker frem for det oprindelige fokus på at investere i operationelle solparker.

Behov for kapacitet

Og der er behov for meget kapacitet. Den aktuelle overgang fra fossil til grøn energi har skabt et vakuum, som kræver en betydelig og hurtigt øget produktionskapacitet. Det eksplosivt stigende behov for solenergi skaber rift om solparkerne, og derfor har Nordic Solar, som opererer i ti lande på tværs af Europa, fokus på at opbygge en solid pipeline af
udviklings- og byggeprojekter til sikring af væksten de næste fem år.

Kapaciteten i solenergi i Danmark forventes at vokse med 47 pct. årligt frem mod 2025, og de forventninger er Nordic Solar godt i gang med at hjælpe med at indfri. Her sigter man på en tredobling af produktionen i forhold til 2021, som til den tid vil kunne levere bæredygtig grøn strøm til over en halv million hjem.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125