23948sdkhjf

Totalentreprenør forkorter arbejdsugen: "Det er lettere at have fire travle dage"

Totalentreprenøren Adsbøll Entreprise A/S indfører fra 1. februar en fire-dages arbejdsuge for medarbejderne, oplyser Kolding-firmaet i en pressemeddelelse.

Med tidens fokus på en bedre Work-life Balance mener Henrik Koch, adm. dierktør hos Adsbøll Entreprise, at tiden også er kommet til entreprenørbranchen. 

– Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver som CEO at kunne skabe de mest optimale rammer og forudsætninger for vores medarbejders succes. Vi er en videnstung virksomhed, som lever af vores medarbejders viden og kompetencer, og som ledelse er det vigtigt for mig os at sikre, at vi konstant er i udvikling og bevægelse, siger entreprenørdirektøren i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Men det betyder også, at vi har et ansvar for at sikre trivslen og balancen mellem arbejds- og privatliv, hvor fastholdelse, udvikling og tiltrækning af kompetencer er en konkurrencefaktor i sig selv.

Derfor skal der være optimale rammer om organisationen og dagligdagen, lyder argumentet. Ikke mindst medarbejdernes balance mellem arbejde og fritid. 

– Det mener jeg er vigtigt at understøtte som en agil virksomhed, der gerne vil være på forkant og sikre os, at vores medarbejdere har mulighed for at tilrettelægge deres liv i en kompleks byggesektor, hvor hverdagen ofte er travl. Det er lettere at have fire travle dage med udsigt til en lang weekend til fritid med familien eller andre interesser, forklarer Henrik Koch. 

Optimerede arbejdsdage

Adsbøll har haft en dialog om idéen med medarbejderne og afklaring i forhold til lovgrundlag og aftalegrundlaget, men nu er planen klar til implementering. Henrik Koch understreger, at ordningen er frivillig, hvis man mener, at det passer til ens hverdag og livsmønster.

– Vi kigger naturligvis også på effektiviteten i vores organisation og vores processer, hvor vi udvikler vores medarbejdere med intern uddannelse gennem vores eget Adsbøll Academy, som vi også implementerer, og tydeliggørelse af arbejdsprocesserne. Det skal gerne skabe de optimale forudsætninger for en arbejdsdag uden unødigt tidsforbrug, siger han.

Medarbejderne er ifølge firmaet positivt stemte for muligheden: 

– Det er en rigtig god ide, og jeg er klar til at vælge ordningen, så snart det er muligt. På den måde kan jeg tage en far/datterdag en gang i mellem og få styr på haven og andre ting, som jeg nedprioriterer i dag, lyder det fra Daniel Christian Rasmussen, projektleder hos Adsbøll Entreprise.

Forsideforo: Colourbox

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125