23948sdkhjf

Hofor har fundet sin nye direktør i metroen

Det bliver administrerende direktør i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Henrik Plougmann Olsen, der til maj sætter i chef-stolen hos Hofor. 

Det har især været den grønne omstilling, der har været med til at trække Henrik Plougmann Olsen til.

- Hofor er en meget vigtig brik i den grønne omstilling og tilpasning til klimaforandringer, som hele hovedstadsområdet skal kæmpe for. Det vil jeg gerne være en del af, siger Henrik Plougmann Olsen.

I øjeblikket arbejder Hofor på en række grønne tiltag.Der etableres skybrudstunneler, der ombygges vandværker, så de kan levere blødere vand til borgerne. Der skal opstilles vindmøller samtidig med den kontinuerlige proces at gøre fjernvarmen i København CO2-neutral. Og det er altså den kombination af opgaver - i den grønne sags tjeneste - der har tiltrukket den nye direktør.

En erfaren topleder 

Det er en glad og stolt bestyrelsesformand, der kan præsentere den nye direktør.

- Vores ønskeliste til kompetencer og erfaring hos en ny direktør var meget lang. Alligevel var det et meget stærkt felt af ansøgere, vi stod med. I slutspurten var der dog ingen tvivl om, at Henrik Plougmann Olsen er den helt rigtige nye administrerende direktør for Hofor, siger bestyrelsesformand i Hofor, Susanne Juhl og fortsætter:

- Hofor får en direktør, der har mange års erfaring som topleder i en organisation, han selv har været med til at bygge op. Han kan sikre en meget stabil drift af vigtig og kompleks infrastruktur, samtidig med at han er en stærk partner i byudvikling og kan stå i spidsen for nogle meget store anlægsprojekter."

Byen skal fungere hver dag

Henrik Plougmann Olsen har i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane stået i spidsen for et af de mest populære transportmidler i hovedstaden. Metroen har rundet en milliard passagerer og udvider stadig. Om få år vil Letbanen også være med til at få den offentlige transport i hovedstadsområdet til at hænge bedre sammen.

Når Henrik Plougmann Olsen sætter sig i spidsen for Hofor, kommer han endnu tættere på hverdagen for de mange kunder i hovedstadsområdet.

- Der skal komme vand ud af hanen, være varme i radiatoren og gas på komfuret hver dag året rundt. Det kræver en meget stabil og grundig driftsorganisation og en fremsynet planlægning. HOFOR leverer samfundskritisk infrastruktur, som får byerne til at fungere hver eneste dag, og det glæder jeg mig til at stå i spidsen for, siger den kommende direktør.
 
Henrik Plougmann Olsen tiltræder stillingen 1. maj 2022
  

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141