23948sdkhjf

NorSea sælger smede-division til samarbejdspartner

Gennem det seneste år har NorSea øget samarbejdet med Esbjerg-virksomheden SubC i større kontraktforhandlinger.

Som en direkte udløber af samarbejdet har Norsea nu valgt at sælge sin smededivision Steel & Paint på Falkevej i Esbjerg til SubC. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

- I SubC har vi fundet en køber, som værdsætter tilgangen af en kompetent stab og ser potentiale i en attraktiv ordrebog, siger Jesper Høj-Hansen, CEO hos Norsea, og fortsætter:

- Vi kender SubC som en dygtig partner. Med overførslen af Steel & Paint til SubC udvider vi vores allerede velfungerende samarbejde; sikrer at vores kolleger fortsat har en god arbejdsplads, og at vores kunder får den kvalitet, de forventer.

I flere år har SubC og Norsea samarbejdet om blandt andet vedligeholdelsesprojekter og logistik.

- Vi ser begge store opgaver inden for energiområdet, ikke mindst udledt af væksten inden for grøn energi, siger Tonny Klein, CEO hos SubC.

- Der er stor efterspørgsel i markedet efter erfaring inden for opbygning af procesanlæg og -udstyr. Vi ønsker at fastholde og yderligere udvikle disse kompetencer i industrien, da de er svære at skaffe uden for Esbjerg. Derfor passer Steel & Paint godt ind i SubC’s setup, tilføjer han.

Han ser også frem til yderligere at udbygge samarbejdet med Norsea.

- Der vil være betragtelige synergieffekter for os i samarbejdet med Norsea i fremtiden. Norsea vil fortsat have fuld adgang til en kompetent produktions-division, og vi vil have adgang til Norseas globale setup og muligheden for at være en del af Norseas one-stop-shop-koncept, siger Tonny Klein.

I forbindelse med frasalget følger 24 medarbejdere med over til SubC, mens fire medarbejdere flyttes til andre opgaver i Norsea.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125