23948sdkhjf

Rådgiver-sammensurium høster frugterne af kursskifte

En rød bundlinje i sidste års regnskab fik ledelsen i HLM Landmåling, der er ejet af HLM Group, til at ændre strategi. Omkostningseffektivitet, fokus på de rette opgaver, en styrket organisation, samarbejde og synergi er nogle af værktøjerne, der har sikret et positivt resultat i 2020/21-årsregnskabet for det tekniske landmålingsfirma.

Koncernen HLM Group blev dannet i 2021 med det mål at skabe synergi og samarbejde mellem de fem selvstændige selskaber, som gruppen er medejer i: HLM Landmåling, SMT, Maxpartner, ITL og De Fakto Rådgivende Landinspektører. Efter første år, ser de nye takter ud til at have skabt det ønskede turnaround, og alle selskaber melder om sorte bundlinjer.

HLM Group og datterselskaber

  • HLM Group ApS omfatter fem selskaber i Danmark med 100 medarbejdere
  • Seks kontorer i Danmark; Taastrup, Odense, Vejle, Aarhus, Herning og Aalborg
  • HLM Group ejer 100 pct. af HLM Landmåling, 52 pct. af SMT, 52 pct. af Maxpartner, 20 pct. af ITL og 15 pct. af De Fakto Rådgivende Landinspektører

HLM Landmåling A/S

  • Årsresultat: 2,14 mio. kr. mod sidste års resultat på -4,33 mio. kr.

Maxpartner Danmark ApS

  • Stiftet i 2020
  • Årsresultat: 572.226 kr.

ITL – Inside the lines ApS

  • Stiftet i 2019
  • Årsresultat: 4.088 kr.

SMT Nordic ApS

  • Årsresultat: 355.516 kr.
  • Firmaet har Angermeier Ingenieure GmbH, Geodata, HLM Group ApS og Dieter Heinz (Teknisk direktør) i ejerkredsen.

De Fakto Rådgivende Landinspektører ApS

  • Stiftet i september 2020 af landinspektørerne Martin Bak Rasmussen, COO, og Jens Henrik Sørensen, CCO
  • 2 kontorer i hhv. Aalborg og Taastrup
  • 14 medarbejdere
  • Årsresultat: 6.064 kr.

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Partner i HLM Group og adm. direktør Henrik Ibsen sætter ord på, hvad han mener ligger bag udviklingen: 

– Vi har haft et meget stramt greb på vores omkostninger hele vejen rundt, men har samtidigt ønsket at udvikle os. Vi tror på vores strategi, hvor vi sætter kundernes behov i fokus, og vi har haft mod til at tage nogle chancer og investere i nye tiltag, siger han i pressemeddelelsen og uddyber:

– Vi har blandt andet været med til at starte De Fakto Rådgivende Landinspektører, som HLM Group ejer 15 pct. af. Det er en kæmpe milepæl, at de kan levere et overskud deres første år, og det skyldes blandt andet et fokus på synergier selskaberne iblandt.

Året har også budt på en udvidelse af ejerkredsen i HLM Group, som fik to nye partnere; Jesper Baeker-Andersen og Henrik Broberg Damm, som til dagligt er hhenholdsvis salgsdirektør og COO i HLM Landmåling.

Nyt på vej i 2022   

Det positive 2021-resultat giver mod på nye tiltag de kommende år. 

– Vi ønsker at blive endnu bedre til at dække hele projektfasen med kompetencer, så kunderne finder én indgangsvinkel til forskellige fagligheder, uden at de i princippet behøver at forholde sig til, at de shopper i fem selvstændige forretninger, siger Henrik Ibsen.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.14