23948sdkhjf

Ledelse bliver medejere af MME Nordic

Thisted-virksomheden MME Nordid, der producerer maskiner til det internationale marked for medicoudstyr, har endnu engang rokeret rundt i ejerkredsen.

Denne gang har hovedaktionæren, PH Teknik Holding, solgt 25 procent af aktierne i selskabet.

Aktierne er blevet fordelt mellem CEO Mogens Guldberg Røn, CBDO Leif Amby, salgschef Hans Dalsgaard Pedersen og finanschef Jens Erik Majgaard Jensen samt MME Nordic A/S.

Det betyder, at Mogens Guldberg Røn, Hans Dalsgaard Pedersen og Jens Majgaard Jensen træder ind som nye aktionærer.

Ifølge en pressemeddelelse er rokaden sket for at styrke den fortsatte vækst og for at sikre en aktiepost til den administrerende direktør.

Efter rokaden ejer Poul Henrik Larsen (PH Teknik Holding) 45 procent af aktierne i selskaber. Leif Amby ejer 11 procent, Mogens Guldberg Røn, Jesper Hovmark og Søren Thomsen hver 10 procent, mens Hans Dalsgaard Pedersen og Jens Majgaard Jensen hver ejer 5 procent. De sidste 4 procent ejes nu af MME Nordic A/S.

Samtidig med aktieoverdragelsen er Jesper Hovmark og Søren Thomsen udtrådt af bestyrelsen, mens Hans Dalsgaard Pedersen og Jens Majgaard Jensen er indtrådt.

- Ændringerne er et vigtigt strategisk skridt frem i det forløb, som er lagt for den vækstplan, som MME Nordic A/S følger. Selskabet befinder sig på et stort vækstmarked, som udvikler sig meget hastigt for øjeblikket. Behovet for udvikling og bygning af nye maskiner øges dag for dag, og MME Nordic A/S har som leverandør af højteknologiske løsninger et stærkt navn på MedTech-maskinmarkedet, skriver virksomheden.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.156