Aarhus Universitets kommende campus, der bliver bygget på Kommunehospitalets gamle arealer, Universitetsbyen, bliver et såkaldt Living Lab i projektet med fokus på sundhed og bæredygtig byudvikling. (Illustration: Aart Architects)

Med udgangspunkt i Aarhus Universitets (AU) nye campus, Universitetsbyen, vil der blive udviklet nye værktøjer til, hvordan man bedst renoverer med fokus på sundhed og højeffektive grønne bygninger. Værktøjerne skal afprøves direkte ved udformningen af det nye campus, der etableres på Kommunehospitalets gamle arealer over de næste fem år.

– Aarhus Universitet er meget begejstret for at deltage i projektet både som forskningsinstitution, der bidrager med ny viden og nye værktøjer til byggeriet, og ved rent fysisk at drive et Living Lab i projektet – et storskala laboratorium, hvor vi med udgangspunkt i et stort renoveringsprojekt indhenter reel erfaring med de værktøjer, vi udvikler, siger Eskild Holm Nielsen, dekan for Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Projektet, der går under navnet Probono, får støtte svarende til 150 mio. kr. fra EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020. 

Projektet har i alt 47 partnere fra 15 forskellige lande. De danske partnere i er Cowi, VisBlue, Geco Global og Aarhus Universitet.

AU skal være drivkraft

Ambitionen med Probono er at udvikle og afprøve løsninger til design, konstruktion og drift af nye og/eller renoverede ’grønne kvarterer’ (Green Building Neighborhoods, GBN), som har positiv energibalance, og som ikke udleder CO2. Alt sammen som del i en bæredygtig, grøn byudvikling. 

Denne udvikling foregår i de såkaldte Living Labs, som projektet etablerer i alt seks af (Madrid, Dublin, Porto, Bruxelles, Prag og Aarhus). I Aarhus tager projektet således udgangspunkt i AU’s renovering af Kommunehospitalet, der har et samlet bygningsareal på 143.306 etagemeter, og universitetets principper for bæredygtige byggerier med et sundt indeklima, som understøtter forskning og studiemiljø. 

– AU gennemfører DGNB-certificering for Universitetsbyen som byområde og for bygningerne heri, men AU skal samtidig være drivkraft for at skabe evidens og eksempler på alt fra materialer og genbrug til nytænkende forretningsmodeller, siger Aliakbar Kamari, adjunkt på Institut for Byggeri og Bygningsdesign og en af lederne af den danske del af projektet.

– Der findes mange eksempler og meget forskning fra renovering af eksempelvis folkeskoler, men det er meget begrænset med forskning i, hvordan et universitets inde- og udemiljøer kan skabe sundere, mere effektive og bæredygtige forsknings- og læringsmiljøer, tilføjer han. 

Projektet skal illustrere, hvordan innovativ, smart teknologi og digitalisering kan anvendes til gavn for samfundet. Projektet vil blandt andet implementere digitale tvillinger på tværs af de grønne kvarterer som en visuel repræsentation af disse og deres driftsaktiver, og for at sikre at de seks Living Labs lever fuldt op til nutidens standarder for bæredygtighed, emissioner og sundhed i et livscyklusperspektiv.