23948sdkhjf

Ventilationsfirma i Herning får ny medejer

Ventilationsvirksomheden Klimablock Herning i Lind ved Herning har fået ny medejer.

Det drejer sig om den 36-årige Steffen Bang, der har overtaget 50 procent af virksomheden, som han nu ejer ligeligt sammen med Britta Bach og Finn Sandgaard. Sidstnævnte skal fortsat stå for virksomhedens administration og regnskab. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Klimablock har otte medarbejdere, er specialiseret i at rådgive, installere og servicere skræddersyede ventilationsløsninger hos industrivirksomheder, som arbejder med træ, metal, plast, papir, fødevareproduktion eller inden for byggeriet.

Steffen Bang er selv uddannet maskinmester og netop selv flyttet til Herning. Han er oprindeligt opvokset på Fyn, blev uddannet maskinmester i Århus og har siden arbejdet offshore ud for Esbjerg for Schlumberger. For lidt over et år siden kom han til Klimablock, hvor han primært har arbejdet med salg.

- Min baggrund som maskinmester har givet en god teknisk forståelse og berører mange flader, som jeg kan trække på, når jeg taler med Klimablocks kunder og kolleger, eller når vi moderniserer processer internt i virksomheden, siger Steffen Bang, og fortsætter:

- Jeg kommer fortsat til at stå for meget af kontakten til kunder. Noget af det bedste i det her job er at kunne hjælpe andre med at træffe beslutning om at få lige netop den ventilationsløsning, som passer til lige netop deres behov.

Stor fremgang

Han noterer sig desuden, at efterspørgslen efter firmaets løsninger har taget et stort hop opad under coronakrisen, hvor mange virksomheder har haft brug for at udvide deres produktionskapacitet og tilhørende ventilationsløsninger.

- Moderne ventilationsløsninger er ofte både mere bæredygtige og rentable end ældre løsninger, fordi de tit har lavere energiforbrug, og det er muligt at genbruge udsugningsluftens varme til andre formål. Samtidig får du mere effektive medarbejdere, bedre kvalitet i dine slutprodukter og mindre slitage på maskinerne, når dit ventilationsanlæg effektivt kan fjerne støv og røg og samtidig overholder alle lovmæssige krav, fortæller Steffen Bang.

Finn Sandgaard, medejer af Klimablock, fortsætter med at arbejde i virksomheden på let nedsat tid og udskyder foreløbigt pensionen. Men selvom han for længst har rundet de 70, tager han gerne et par år mere for at være sikker på, at virksomheden bliver godt overdraget og fortsætter i god gænge.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125