23948sdkhjf

Småkagefabrik mangler cirka 30 medarbejdere i produktionen

Småkagevirksomheden Kelsen mangler i gennemsnit 30 medarbejdere i produktionen på fabrikkerne i Nørre Snede og Ribe.

Det skriver Alt om Herning.

De kommende måneder er højsæson for virksomheden og den konstante underbemanding skaber pres på de øvrige faste medabrejdere.

- Jeg savner fokus på det ekstra pres på medarbejderne i debatten om manglende arbejdskraft. Normalt dækker vores fastansatte 75-80 procent af produktionen. I år ligger det omkring 65 procent. Vi har god dialog med jobcentre, A-kasser, fagforeninger og vikarbureauer. Samtidig gør vi os attraktive ved at tilbyde efteruddannelse til vores produktionsmedarbejdere. Men i år er det lige meget, hvad vi gør, så er vi konstant underbemandet, lyder det i en pressemeddelelse fra administrerende direktør Mads Waagepetersen.

Hos Kelsen, der forventer at vækste med 30 procent over de kommende tre år, vil man gerne fastholde den danske produktion. Men med det meget ambitiøse mål kan det kræve omlægninger, hvis det ikke bliver nemmere at finde arbejdskraft i Danmark.

Mads Waagepetersen fortæller, at selskabet står i en situation, hvor manglen på arbejdskraft kan blive en hindring for den fortsatte vækst.

For at finde hænder til produktionen har Kelsen tidligere søgt arbejdskraft i Tyskland.

Der er i gennemsnit omkring 350 produktionsmedarbejdere på de to Kelsenfabrikker.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125