23948sdkhjf

Emhætteproducent sælger bid til nordjysk kapitalfond

Den nordjyske venturekapitalfond Investo Capital har sammen med en lille gruppe investorer og fagspecialister overtaget 37 procent af den midtjyske emhætteproducent Nilroy.

Således er Flemming Pedersen fra modulbyggervirksomheden Danish Modular Systems, Torben Abildgaard fra rekrutteringsbureauet Curia og Jacob Lange fra Lange PR nu af en del af ejerkredsen bag Nilroy i tæt parløb med Investo Capital.

Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

Investeringen skal sætte skub i væksten og øge eksportandelen i selskabet.

- Vi er nået til et punkt, hvor vi har brug for flere muskler og en optimering af vores produktion, så vi kan fortsætte væksten. Ud over en økonomisk indsprøjtning får vi tunge fagressourcer med i ejerkredsen, og derfor er vi enormt glade for, at det er lykkedes at få Investo Capital med ombord, siger CEO i Nilroy Karsten Nielsen.

Nilroys kunder tæller især private, arkitekter, køkkendesignere og større bygherrer. Ud over direkte salg har Nilroy tidligere leveret til HTH, Culina, Hanstholm Køkken, Kalø Køkkenet, Spacemen, Living House, Moos med flere. 

Redaktionen jagter en kommentar fra direktør i Nilroy Karsten Nielsen ang. hvad de konkrete vækstplaner går ud på.

Opdateres...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125