23948sdkhjf

Medie: Apple dæmper iPad-produktion til fordel for iPhone

Den amerikanske techgigant Apple har nedskaleret sin produktion af iPad for at sikre flere komponenter til produktionen af den nye iPhone 13, der blev lanceret tidligere dette efterår.

Det oplyser flere kilder til det japanske erhvervsmedie Nikkei.

Produktionen af iPad har de seneste to måneder været halveret i forhold til det planlagte. Også komponenter, der skulle bruges til fremstillingen af ældre modeller af iPhone, bliver overført til iPhone 13.

Den prioritering skyldes ifølge Nikkeis kilder, at Apple forventer en større efterspørgsel for den nye smartphone end for iPad.

Det har endnu ikke været muligt for Reuters at få en kommentar til oplysningerne fra Apple.

I sit seneste kvartalsregnskab meldte Apple om store problemer i forsyningskæderne. Det er et problem, som også har skabt forstyrrelser i mange andre produktionsvirksomheder. Deriblandt bilfabrikanter.

Især manglen på mikrochips er udtalt.

Det gik især ud over salget af iPhones, lød det fra administrerende direktør Tim Cook i sidste uge, da kvartalsregnskabet blev præsenteret.

- Flaskehalsene i forsyningen var drevet af en sektorbred mangel på chips, hvilket der er blevet talt en del om, og covid-19-relaterede afbrydelser i produktionen i Sydøstasien, sagde Cook.

Kilde: /ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.172