Kommuner vil udvikle nyt forretningskoncept for decentrale varme- og elnet
Fjernvarmenettet bliver i disse år udbygget mange steder, hvor borgerne går fra at have individuel opvarmning med olie- og eller naturgasfyr til fælles varmeforsyning, hvor en stadig større del er baseret på vedvarende energi.
Men omlægningen tager tid, samtidig med at mange lokalområder ligger for langt fra fjernvarmenettet til, at det vil være økonomisk rentabelt eller energimæssigt effektivt på grund af varmetab i rørene, skriver DTU en artikel på sin hjemmeside.
I Lyngby-Taarbæk Kommune undersøger man derfor lige nu, om et energifællesskab, hvor forbrugerne får varme fra en fælles varmepumpe, kan være en alternativ, klimavenlig og let løsning for forbrugerne i sådanne områder. Tanken er, at et forsyningsselskab skal stå for anlægsarbejde, drift samt den administrative håndtering af varmenet.
Kommunen vil gerne hjælpe med at udvikle forretningskoncepter for sådanne decentrale net drevet af forsyningsselskaber, forklarer klimakoordinator Jakob Jespersen.
- Det er vigtigt, at flest mulige borgere kan få en kollektiv varmeforsyning, for det er mest komfortabelt for borgerne og bedst for vores fremtidige energisystem. En fælles løsning vil samtidig afhjælpe støjgener i forhold til, hvis alle har egen varmepumpe, der larmer. Ud fra et systemmæssigt perspektiv vil det heller ikke lægge så meget pres på elnettet, som individuelle varmepumper vil gøre, siger Jakob Jespersen og uddyber:
- Endelig vil det give en helt anden fleksibilitet i forhold til fremtidige energiløsninger, fordi man fremfor at skulle skifte teknologi i hver enkelt husholdning kan nøjes med at skifte centralt, hvor varmen pumpes ud fra, uden at forbrugerne mærker noget, fordi varme er varme.
Kan lette presset på forsyningsselskaberne
Lyngby-Taarbæks arbejde sker som led i det dansk-svenske energiprojekt Smart Cities Accelerator+, støttet af EU’s regionale fond Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak, hvor også partneren Høje-Taastrup Kommune ser på mulighederne med energifællesskaber og har kontakt med forsyningsselskaber.
- Gennemgående ser vi forsyningsselskaberne som en vigtig spiller her. Mange kommuner lægger pres på for at få fjernvarme bredt længere ud. Det kan blive dyre scenarier for forsyningsselskaberne, men det her kan blive et værktøj for dem til at få en kollektiv varmeløsning i områder, der ellers ligger langt fra deres hovedledninger. Og i begge kommuner har forsyningsselskaberne været positive over for at udvikle koncepter, siger Jakob Jespersen, der leder arbejdet med energifælleskaber i det fælles projekt.
Der findes allerede lignende decentrale varmenet i landkommuner, hvor borgerne organiserer sig i nye selskaber. Lyngby-Taarbæk vil gøre det nemmere for forbrugerne.
- Vi er lidt mere urbaniserede områder og har derfor ikke samme landsbyfælleskab. Hos os passer det bedre, at forsyningsselskabet laver en løsning, som forbrugeren bliver en del af – f.eks. varme på abonnement. Så det føles som fjernvarme, selvom man er uden for fjernvarmenettet. Det er den her komfort og tryghed, vi som kommune og facilitator gerne vil forsøge at lave et koncept for sammen med Vestforbrænding, og som samtidig vil kunne bruges andre steder i landet, siger Jakob Jespersen.
Han nævner også, at på elsiden har forsyningsselskaberne forsyningspligt til at levere energi til borgerne, hvis husstande hopper fra borgerdrevne energifællesskaber. Derfor er det svært at undgå, at folk stadig har separate elmålere. Her kunne et nyt forretningskoncept for energifællesskaber gøre det mere attraktivt for forsyningsselskaberne at etablere decentral el- og varmeproduktion som en slags energifællesskab i lokalområder.
Fire potentielle lokationer
Lyngby-Taarbæk er i dialog med især Vestforbrænding om at udvikle et forretningskoncept.
Ligesom man har identificeret fire lokationer i blandt andet udkanten af Virum og Frederiksdal, som nu skal undersøges for eventuel etablering af lokale varmenet/energifællesskaber, hvor varmepumperne skal stå centrale steder, så man kan høste energi fra søvand, jordvarmeanlæg, solceller eller på sigt termisk energi.
Som udgangspunkt er der kun set på tekniske potentialer, men borgerne skal også kontaktes, da en lokal opbakning er altafgørende for succes. I foråret 2022 regner kommunen med at være kommet så langt, at man kan invitere borgerne i de valgte områder til borgermøder. Forinden vil man stikke fingeren i jorden hos borgergrupper og grundejerforeninger for at høre til deres interesse.
- Det er vigtigt, at vi til den tid har en letforståelig businesscase, så borgerne også er trygge ved det. Så der ligger et arbejde foran os og forsyningsselskaberne, siger Jakob Jespersen.
El er også i spil i Høje-Taastrup
Mens Lyngby-Taarbæk kun kigger på varmeområdet, kigger Høje-Taastrup også på elområdet. Kommunen har både landsbyer, hvor der kan etableres fælles løsninger, og byområder, hvor muligheden for at udnytte og dele lokal produceret solcellestrøm diskuteres. Her er Høje Taastrup Fjernvarme på banen sammen med selskaber og aktører, der er interesserede i at udnytte vedvarende energi eller lave lokale energioptimeringer.
I juni holdt Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med det lokale Miljø- og EnergiCenter en workshop. Boligforeninger, fjernvarme og byudviklere var inviteret for at diskutere mulighederne i et fælles projekt om en bæredygtig og visionær bydel med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål. Aktørerne understøtter allerede hinanden i området gennem nuværende projekter, og til workshoppen blev der drøftet hvilke ideer og drømme de forskellige aktører har for verdensmål 7 om bæredygtig energi.
- Med vores nyligt vedtagne DK2020 Klimaplan som ramme undersøger vi flere interessante koncepter omkring energifællesskaber i regi af SCA+-projektet. I juni afholdt vi en workshop, hvor mange ideer kom på tavlen. Næste aktivitet er en opfølgnings-workshop, hvor ideerne skal konkretiseres, og de forskellige aktører vil forpligte sig i et fællesskab, siger Morten Høg Klimakonsulent i Høje-Taastrup Kommune.
E.ON i Sverige følger interesseret med
Energiselskabet E.ON i Sverige er partner i SCA+-projektet og arbejder også med energifællesskaber. I Sverige omfatter energifællesskaber ikke opvarmning, og energiselskaber må heller ikke være part i et energifælleskab. Alligevel følger E.ON interesseret med, fortæller projektleder for Hållbar Stadsutveckling, E.ON Energiinfrastruktur Ellen Corke.
’- Lovgivningen er lidt forskellig i Sverige og Danmark, men generelt er implementeringen af energifællesskaber kommet lidt længere på dansk side, hvilket gør det ekstra interessant for os at følge. Det er også vigtigt for os på begge sider af Øresund at undersøge, hvilke roller involverede aktører vil kunne indtage i forhold til energifællesskaber, så det er godt at samarbejde om det og have en dialog om det fremover, siger Ellen Corke.