23948sdkhjf

Fra Semco Maritime til Taiwan: Lander aftale om to store offshore substations

Taiwanesiske Hai Long Offshore Wind Project har netop tildelt et konsortium bestående af Semco Maritime og PTSC M&C en aftale som foretrukken leverandør til to offshore substations til Hai Long 2- og Hai Long 3-projekterne, der skal etableres ud for Taiwans kyst.

Havmølleparkerne skal levere en GW vindeenergi, når de sættes i drift i 2025-2026.

Kontrakten er konsortiets første og anses som et vigtigt strategisk gennembrud.

- Vi glæder os meget over, at parterne bag Hai Long Offshore Wind Project har tildelt os denne strategisk vigtige ordre. Ordren giver os et solidt fodfæste i det spændende asiatiske offshore vindmarked, der gennemgår en rivende udvikling. Vi ser meget frem til arbejdet med de spændende Hai Long-projekter og det strategiske samarbejde med vores konsortiepartner PTSC M&C og de øvrige underleverandører, siger Vice President Renewables, Semco Maritime, Frank Holm i en pressemeddelelse. 

Kontrakten omfatter design, ingeniørarbejde, indkøb, fremstilling og idriftsættelse af de to offshore substations inklusiv jackets, der vil blive fremstillet på PTSC M&C’s værft i den vietnamesiske havneby Vungtau, der er centrum for landets offshore-aktiviteter i olie- og gassektoren.

Semco Maritime vil lede konsortiet med PTSC M&C og samarbejde tæt med ISC Consulting Engineers som primær underleverandør på projektet for Hai Long Offshore Wind Project.

Konsortiet vil sammen med ingeniørvirksomheden ISC Consulting Engineers udføre projektet fra 4. kvartal 2021 med planlagt installation offshore i 2024 samt færdiggørelse og idriftsættelse i 2026. 

Hai Long-vindmølleparken etableres i Taiwanstrædet omkring 50 km fra kysten og skal bidrage til at realisere den taiwanesiske regerings målsætning om at have installeret 5,5 GW offshore vindkapacitet som led i projektets anden runde for at sikre Taiwan en førende position inden for offshore vind i det østlige Asien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094