23948sdkhjf

Energi Danmark modtager bøde på 200.000 euro

Det tyske Bundesnetzagentur – tilsyn for blandt andet elektricitet, gas og telekommunikation - har pålagt Energi Danmark en bøde for overtrædelse af forordning nr. 1227/2011 – også kaldet Remit – i juni 2019.

Bundesnetzagenturet er af den opfattelse, at Energi Danmarks handelsadfærd på det tyske elmarked i løbet af tre dage i juni 2019 udgjorde markedsmanipulation, da Energi Danmark angiveligt tilbød eller solgte elektricitet på intraday markedet, som de ikke havde adgang til, og uden at have til hensigt at købe denne elektricitet. Dette ville resultere i ubalancer i Energi Danmarks balancegruppe og angiveligt skabe vildledende prissignaler til markedet.

Energi Danmark, der under hele undersøgelsen af de forhold, der er rejst i denne sag, har samarbejdet med Bundesnetzagenturet, modtager nu bøden med forundring. 

- Vi er meget overraskede over deres beslutning og kan ikke se noget i sagen, der udgør en overtrædelse af Remit eller nogen anden gældende lov. Energi Danmarks handelsadfærd på de pågældende dage er i overensstemmelse med den almindelige markedspraksis på det tyske elmarked, skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

Ikke proportionelt

Sagen med Energi Danmark er rejst på grund af ubalancesagen fra april 2020, hvor fem markedsdeltagere blev dømt for at have forsømt forpligtelser som balanceansvarlig part i henhold til balanceringskontrakterne. 

Energi Danmarks andel af de samlede ubalancer var på mellem 2-4 procent.

- Et ubetydeligt beløb, der ikke er proportionalt til afgørelsen fra Bundesnetzagentur, skriver Energi Danmark i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen begrunder Energi Danmark sin handelsadfærd i forvaltningen af sin porteføljerisici. 

- Handelsadfærden blev påbegyndt, fordi markedet handlede på niveauer, der ikke kunne forklares af de grundlæggende markedsforhold i Tyskland og de omkringliggende markeder. Det kunstigt høje niveau må skyldes, at TSO'erne har handlet overbelastninger inden for den tyske priszone ud på de pågældende dage. Energi Danmark havde til hensigt at købe den elektricitet, der blev udbudt på markedet, tilbage, skriver selskabet. 

Samtidig forklarer Energi Danmark, at de ordrer og handler, der blev gennemført på Intraday markedet, ikke tjener som referencepris for andre markeder. 

- Handel til kunstigt høje priser, som kun skyldes interne overbelastninger, der skyldes dårlig markedsstruktur, udgør derfor ikke manipulation. Endvidere var de pågældende handlede mængder og ubalancer ubetydelige og resulterede ikke i nogen fortjeneste for Energi Danmark.  Som eksempel kan nævnes, at tre af de otte sager vedrører den samme time, hvilket kun kan resultere i én negativ ubalance, skriver selskabet. 

Energi Danmark vil nu gennemgå Bundesnetzagenturets afgørelse og på den baggrund beslutte om sagen skal appelleres.

Bøden er på 200.000 euro.

Bundesnetzagentur har i forbindelse med samme sag tildelt Optimax Energy GmbH en bøde på 175.000 euro.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.234