23948sdkhjf

To erfarne kødfolk bliver medejere hos GB Meat Group

GB Meat Group, der importerer kød til det danske detail- og foodservicemarked, får to erfarne kødfolk ind i ejerkredsen.

Kim Steen Hansen og Kenneth Riberholdt begynder 1. oktober begge i virksomheden i stillinger som salgs- og indkøbsdirektør, og pr.1. januar bliver de en del af ejerkredsen, oplyser GB Meat Group, der har adresse i Fårvang nord for Silkeborg.

Kim Steen Hansen kommer fra en stilling som Country Manager hos den tyske kødvirksomhed Vion Food Group, mens Kenneth Riberholdt skifter fra en stilling som koncernindkøber hos Salling Group.

Hos GB Meat Group får de hver deres ansvarsområde som salgs- og indkøbsdirektør.

Sammen med indehaver og direktør Jens-Ole Aavad skal de nu arbejde på at skabe endnu stærkere partnerskaber med kunder og leverandører, hedder det i en pressemeddelelse fra kødleverandøren.

GB Meat vil fortsat satse på detailmarkedet, som er kerneområdet i virksomheden, og kunderne vil opleve, at sortiment og kapacitet bliver langt større, end tilfældet er i dag. Foodserviceområdet vil med de nye kræfter også blive forstærket, konstaterer GB Meat Group.

- GB Meat Group oplever en stigende efterspørgsel på kødprodukter inden for kalve-, okse-, svine- og lammekød, og med erfaring fra produktions-, indkøbs- og salgsled er teamet godt rustet til at supportere kunderne, skriver virksomheden. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.116