23948sdkhjf

Corona-nedlukkede centre kostede butikkerne 25 milliarder

Halvandet år med nedlukninger af forskellige grader satte selvsagt sit præg på detialhandlen. Især for de butikker, der ligger i storcentre, var tiden hård, idet storcentrene ad flere omgange fortsat måtte holde lukket efter strøgforretningerne var genåbnet.

Nu er der så kommet tal på, hvad det egentligt har kostet for centerbutikkerne.

EjendomDanmark, der repræsenterer danske ejere og udlejere af fast ejendom, har foretaget en analyse, og her er konklusionen klar. De danske centerbutikker har tabt mellem 20 og 25 milliarder kr. i omsætningen under nedlukningerne.

- Det er voldsomt at se den samlede regning. Så store tab indhenter du ikke, og der er ingen lette løsninger. Coronatiden var en barsk periode for både butikkerne og centre. Heldigvis stod man de fleste steder sammen om at finde en vej igennem krisen. Men vi skal også som samfund erkende, at der er områder, hvor kampen mod corona har haft meget store konsekvenser, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, i en pressemeddelelse.

En anden udfordring er, at butikkerne i storcentrene havde større udfordringer end andre virksomheder med at få adgang til kompensations- og hjælpepakker. Et estimat viste i foråret 2020, at to ud af tre butikker i storcentrene ikke kunne få tilstrækkelig kompensation på grund af teknikaliteter og juridiske spidsfindigheder i hjælpepakkernes opsætning.

- Nogle butikker kunne kompensere ved at satse på handel via digitale kanaler, men det er ikke alle, der kunne det. Og hvor det var muligt, krævede det stadig en markant omstilling, siger Jannick Nytoft.

Butikkerne i de danske storcentre omsætter estimeret for 60-70 mia. kroner om året.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125