23948sdkhjf

Samson køber midtjysk konkurrent

Viborg-virksomheden Gøma, der producerer og sælger gyllevogne, er blevet overtaget af storebror Samson Group. Det skriver Landbrugsavisen.

Overtagelsen er sket den 10. september, og Gøma fortsætter som datterselskab under Samson.

- Det giver ingen langsigtet mening for hverken slutkunder eller Gøma A/S og Samson Agro A/S, som producenter at konkurrere på produktudviklingen. Det giver ikke meget mening at bruge ressourcer på at udvikle, hvad naboen allerede har lavet, fremfor at bruge naboens ressourcer på at komme et skridt længere, end man ellers selv ville være kommet, skriver de to virksomheder ifølge Landbrugsavisen i en pressemeddelelse.

Gøma og Samson har tidligere samarbejdet, men ved udgangen af 2017 stoppede Gøma som forhandler af Samsons gyllevogne.

Gøma har for nyligt offentliggjort regnskab for 2020/2021, og det viser en stigning i bruttofortjeneste på 8 procent til 64,3 millioner kroner. Overskuddet før skat blev fordoblet til 9,8 millioner kroner.

Originalartikel: https://landbrugsavisen.dk/maskiner/samson-opk%C3%B8ber-anden-stor-dansk-gyllevognsproducent

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109