23948sdkhjf

Energiselskaber og kartoffelmelfabrik vil opføre gigantiske solanlæg

Karup Kartoffelmelfabrik er gået ind i to samarbejder med henholdsvis European Energy og Eurowind Energy. 

Der skal opstilles to store solcelleanlæg nær kartoffelmelfabrikken i Karup, skriver Viborg Stifts Folkeblad. 

European Energy og 272 hektar

Sammen med European Energy skal kartoffelmelfabrikken opstille solpaneler på et 272 hektar stort område – Her skal der produceres strøm til 41.000 husstande.

I første omgang var European Energys projekt langt fra så stort, men med samarbejdet med kartoffelmelfabrikken er arealet blevet væsentligt forstørret. Kartoffelmelfabrikken råder nemlig over et temmelig stort område til udbringning af vaskevand, hvor der kan etableres solcelleanlæg. 

Projektet er dog stadig i sin vorden. Forude venter en kommunal planlægning, der kan tage godt et år. I første omgang inviterer Viborg Kommune til offentligt borgermøde om projektet senere på måneden.

Andet projekt

Karup Kartoffelmelfabrik deltager også i et solprojekt sammen med Eurowind Energy. 

Det er dog knapt så stort og skal ligge nær produktionsanlægget ved Åhusevej i Karup.

Ifølge direktør på Karup Kartoffelmelfabrik Kristian Møller Sørensen bliver det på omkring 130 hektar. 

(Foto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078