23948sdkhjf

Vand på Huscompagniets B2B-mølle - lander rækkehusprojekt på Fyn

Typehusgiganten HusCompagniet søsatte sidste år en ny strategisk satsning med salg af rækkehuse til professionelle investorer – i tillæg til kerneforretningen med nybyggede huse til private. 

Seneste resultat af satsningen er en ny aftale indgået denne uge om opførelse af 49 rækkehuse på en bygherres jord til udlejning i Ringe på Fyn. Det oplyser HusCompagniet i en pressemeddelelse

Fakta om aftalen i Ringe

  • Projektet ligger i Ringe på Fyn og udgør cirka 4.470 kvm
  • Projektet dækker i alt 49 rækkehuse på bygherrens jord
  • Rækkehusene er af forskellig størrelse 80, 90, 100 og 110 kvm
  • Totalentreprisen forventes udført primært i 2022

– Vi gik ind på markedet sidste år, og vi ser allerede nu potentialet konkretisere sig i en stigende markedsandel på området, formulerer adm. direktør i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen, sig i en pressemeddelelse om det fynske rækkehusprojekt. 

Byggeriet forventes at starte i fjerde kvartal i år, og de første lejere kan efter planen flytte ind i løbet af 2022.

HusCompagniet omsatte i første halvår 2021 for 2.041 mio.kr., hvoraf 239 mio. kr. kom fra rækkehusområdet. HusCompagniet forventer en samlet omsætning på omkring 500 mio.kr. på rækkehuse i 2021 og forventer at sælge omkring 500 huse om året inden for de næste to til fire år. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.093