23948sdkhjf

Landets største nattelivskoncern opkøber jyske tyrolerbarer

Danmarks største nattelivskoncern, Rekom Group, driver allerede over 100 barer og natklubber i Danmark. Nu kommer der yderligere 11.

Fremover bliver Zwei Grosse Bier Bar, hvor afterski-stemningen hersker, en del af koncernen, oplyser Rekom Group i en pressemeddelelse.

- Hvis vi skal løfte Zwei Grosse-konceptet til et nyt niveau – og det skal vi – er Rekom den rette partner til at hjælpe os, siger Henrik Foget Jensen.

Han grundlagde for lidt over ti år siden Zwei Grosse, der siden er blevet den tredjestørste bargruppe i landet.

Det kommer ikke til at få betydning på barerne, der blandt andet ligger i Aalborg, Hjørring, Horsens, Silkeborg, Kolding og Vejle, at de bliver en del af Rekom.

Rekoms landechef i Danmark, Jakob Jørgensen, glæder sig over de nye barer.

- Zwei Grosse har opbygget en stærk forretning i det jyske, som går direkte ind og supplerer vores eksisterende forretning både geografisk og tematisk, siger han i meddelelsen.

Det er dog ikke kun i Danmark, at Rekom driver barer og natklubber. Der drives også barer i Norge.

Når coronarestriktionerne er fortid, forventes også Rekom UK med 47 barer og natklubber i Storbritannien at blive indlemmet i selskabet.

- Vi har med etableringen af Rekom UK i 2020, opkøbet i Norge og nu tilføjelsen af Zwei Grosse vist, at vi mener det, når vi siger, at vi vil være en europæisk og global spiller i nattelivet, siger driftsdirektør Jonathan Grumme i meddelelsen.

Udbruddet af ny coronavirus har holdt landets diskoteker lukket i en lang periode, og 2020 endte da også med et underskud for Rekom.

Når restriktionerne er hævet, og forretningen igen er tilbage i fuld drift, regner Rekom med at sælge for mere end en milliard kroner om året.

Barerne og natklubberne i Storbritannien ventes at omsætte for yderligere cirka 800 millioner kroner om året.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.08