23948sdkhjf

Tidligere bykonge er Realdanias nye frontfigur

Hernings tidligere borgmester Lars Krarup er valgt som ny bestyrelsesformand i foreningen Realdania. Samtidig er direktør Lars Hvidtfeldt og prorektor ved Arkitektskolen Aarhus Kristine Leth Juul indvalgt i foreningens bestyrelse. 

Det blev resultatet af foreningens valg til bestyrelsen på et repræsentantskabsmøde den 25. august og bestyrelsens efterfølgende konstituering. Yderligere genvalgte bestyrelsen professor Majken Schultz som næstformand i Realdania, oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Realdanias bestyrelse ser nu således ud:

Lars Krarup (bestyrelsesformand)

Majken Schultz (næstformand i bestyrelsen)

Palle Adamsen

Pernille Rüsz Bloch

Per Feldthaus

Mette Kynne Frandsen

Per Egebæk Have

Lars Hvidtfeldt

Peter Høltermand

Kristine Leth Juul

Gunde Odgaard

Den nye bestyrelsesformand Lars Krarup har siden 2006 været medlem af Realdanias repræsentantskab og siden 2013 medlem af bestyrelsen. Han afløser Michael Brockenhuus-Schack, der efter otte år som bestyrelsesformand efter eget valg forlader foreningens bestyrelse.

Den nye bestyrelsesformand udtrykker sin glæde ved skulle sætte den strategiske kurs for Realdanias arbejde:

– Og både fra min tid som borgmester og mit hidtidige arbejde i Realdania ved jeg, hvor stor en forskel de fysiske rammer kan gøre for menneskers trivsel og livskvalitet - og for udviklingen i et område, siger Lars Krarup i pressemeddelelsen.

På repræsentantskabsmødet den 25. august blev to nye medlemmer valgt ind i Realdanias bestyrelse. Lars Hvidtfeldt afløser Michael Brockenhuus-Schack, og Kristine Leth Juul afløser Helle Søholt, der efter otte år også har valgt at udtræde af bestyrelsen.

Kort om Realdania

Realdania er en filantropisk forening med omkring 170.000 medlemmer.

Foreningen støtter projekter i det byggede miljø - for eksempel inden for byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Bæredygtighed i bred forstand er en rød tråd i en stor del af arbejdet.

Siden Realdanias start i 2000 har foreningen ydet filantropisk støtte til flere end 4.000 projekter med i alt ca. 21 mia. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094