23948sdkhjf

Roskilde-entreprenør henter ny direktør hos CG Jensen

Anlægsentreprenøren Gorm Hansen A/S har udvidet ledelsesorganisationen med Kim Ivan Nielsen, der er tiltrådt i en nyoprettet stilling som produktionsdirektør.

Han kommer fra en stilling som projektchef hos CG Jensen, oplyser Roskilde-firmaet i en pressemeddelelse. Tidligere har han haft forskellige ledelsesstillinger hos Malmos og NCC. 

Som produktionsdirektør bliver Kim Ivan Nielsen ansvarlig for produktionen hos Gorm Hansen. Dermed skal han i fremtiden tilrettelægge den overordnede strategi for virksomhedens produktionsarbejde. Udgangspunktet bliver at bygge videre på den kultur, som er skabt i løbet af årene.

Erfaring fra DDR

Gorm Hansen beskæftiger omkring 80 medarbejdere og opererer primært inden for jord-, afvandings- og belægningsarbejder.

Siden etableringen i 1970 har firmaet arbejdet med anlægsopgaver i Danmark og i en årrække i det tidligere Østtyskland.

– Derudover vil jeg arbejde mod at skabe arbejdsgange, hvor vi bedst muligt gør brug af hinandens kompetencer, lyder det fra den nye produktionsdirektør.

Entreprenørfirmaet i Roskilde har udviklet sig på flere fronten de seneste år, en tendens adm. direktør og eneejer Morten Hovmøller håber at fastholde: 

– Firmaet har udviklet sig godt grundet en stor indsats hele vejen rundt, og der er skabt nogle gode forudsætninger for Kim. Med Kim ombord er vi helt klar fortsat at udvikle os selv og vores forretning, siger Morten Hovmøller.

Gorm Hansen & Søn A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 17,5 7,2
Resultat af primær drift 9,5 1,0
Resultat før skat 9,2 1,0
Årets resultat 7,1 0,4
Balancesum 64,1 51,2
Egenkapital 17,6 10,5
Gns. antal ansatte 66 60
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.079