23948sdkhjf

Direktørskifte hos færgegigant: Poulsgaard forlader Scandlines

Carsten Nørland er ny CEO i Scandlines. 

 Efter mere end ti år i spidsen for Scandlines har Søren Poulsgaard Jensen meddelt bestyrelsen, at han stopper som CEO. 

Det fremgår af en officiel meddelelse fra rederiet. 

Bestyrelsen har på den baggrund udnævnt Carsten Nørland, senior vice president international i Royal Unibrew, til at efterfølge Søren Poulsgaard Jensen som CEO.

- Søren har ydet en fremragende indsats og positioneret Scandlines stærkt til fremtiden som en grøn og konkurrencedygtig leverandør af kritisk infrastruktur, der forbinder Europa og Skandinavien. Carsten Nørland vil bidrage med de helt rette kommercielle og internationale kompetencer og erfaringer, når de gode resultater skal videreføres i de kommende år frem mod og efter åbningen af Femern-tunnelen, siger Vagn Sørensen, bestyrelsesformand i Scandlines.

Carsten Nørland er 52 år og uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School. Før sine syv år hos Royal Unibrew havde han ledende stillinger med ansvar for internationale aktiviteter i Copenhagen Airports, Flügger og Masterfoods/MARS Inc.

Carsten Nørland tiltræder den 1. september 2021. Indtil da fortsætter Søren Poulsgaard Jensen sit arbejde for Scandlines, hvor han også vil bidrage til at sikre en smidig overgang for den nye CEO indtil midten af september.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.062