23948sdkhjf

Ringkøbing Fjernvarme henter sin nye direktør hos nabo-værk

Ringkøbing Fjernvarme har fundet erstatningen for Jesper Skovhus Andersen, når denne går på pension om tre måneder. 

Det bliver driftsleder gennem syv år hos Hvide Sande Fjernvarme, Martin Halkjær Kristensen, der skal overtage posten. 

Han har i sin tid hos Hvide Sande Fjernvarme etableret 10.000 kvadratmeter solfangere, egen elforsyning fra vindmøllerne på stranden og senest et varmepumpeanlæg. I 2020 blev Hvide Sande Fjernvarme med Martin Halkjær Kristensen i spidsen tildelt Fjernvarmeprisen. 

- Der er ingen tvivl om, at vi med Martin får en yderst kompetent direktør, som allerede har bevist i sit tidligere job, at han både kan få gode ideer og sørge for at føre dem ud livet. Han kender teknologierne, vi arbejder med i Ringkøbing, og han vil falde godt i med både kunder og medarbejdere. Jeg er ikke i tvivl om, at det er den helt rigtige mand, vi har fået ansat, siger bestyrelsesformand Hans Markussen hos Ringkøbing Fjernvarme. 

Martin Halkjær Kristensen tiltræder stillingen i Ringkøbing den 16. august 2021. 

(Forsidefoto: Ringkøbing Fjernvarme)

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.095