23948sdkhjf

Storentreprenør holder fast i plusset, men taber 73 millioner på toplinjen

Den nordjyske entreprenør Arne Andersen Vrå kom ud af 2020 med en omsætning på 659 mio. kr. og et resultat før skat på 63 mio. kr. Året før var tallene henholdsvis 732 mio. kr. og 68 mio. kr. Det viser bygge- og entreprenørselskabets netop offentliggjorte regnskab.

Aktivitetsniveau og resultat afspejler sig desuden på balancens sammensætning i virksomheden, hvor de likvide beholdninger med videre udgør mere end halvdelen af den samlede balancesum, påpeger selskabets adm. direktør Erik Pedersen i en pressemeddelelse.

- Hos Arne Andersen Vrå A/S er vi ovenud tilfredse med, at vi har formået at holde os i vækstsporet. Tallene på bundlinjen overstiger langt de oprindelige forventninger for året. Når vi ser tilbage på 2020 har vi både oplevet udskudte projekter, regional nedlukning i efteråret og haft forlængede opstartsperioder på flere projekter. Heldigvis har der alene været tale om tidsmæssig forskydning og ikke tabte ordrer, fortæller adm. direktør Erik Pedersen og uddyber:

En tiendedel lærlinge

Entreprenørvirksomheden har et mål om, at cirka 10 pct. af medarbejderstaben skal være lærlinge, hvor der ikke skelnes til køn eller etnicitet, ligesom der skal være plads til mindre ressourcestærke medarbejdere.

- I det forgangne år har det været en særlig glæde at kunne indfri vores mål om inklusion i lærlingeregi og samtidig have modtaget Drop In-prisen af Aalborg Kommune som en anerkendelse af vores evne og vilje til at integrere medarbejdere, som har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, lyder det fra adm. direktør Erik Pedersen.

Foruden målsætningen om mere diversitet blandt virksomhedens ansatte har Arne Andersen Vrå A/S i 2020 desuden fortsat arbejdet som praktikvært for konstruktør- og ingeniørstuderende, ligesom virksomheden har ageret sparringspartner for AAU-studerende fra flere uddannelsesretninger.

- Vores aktivitetsniveau har derfor ikke helt nået det rekordhøje niveau, som vi oplevede i 2019, men må siges at være ganske pænt årets udfordringer til trods. Vi er en rendyrket entreprenørvirksomhed uden egen projektudvikling, så resultatet er skabt på byggepladserne i et stærkt samarbejde mellem håndværkerne, vores projektledere, kunder og underentreprenører. 

Vækst sker geografisk

Tidligere har Arne Andersen Vrå primært haft Nordjylland som arbejdsplads, men den finansielle styrke samt øget kompetenceudvikling har skabt grundlag for at udvide den geografiske dækning, forklarer Erik Pedersen:

- Vi oplever efterhånden efterspørgsel fra flere regioner på vores kerneforretning, som er større total- og hovedentrepriser, erhvervsbyggeri, fagentrepriser samt landbrugsbyggeri. Det betyder også, at vi er bedre rustet til at håndtere eventuelle lokale udsving i byggeriets aktivitetsniveau.

Selskabet har således taget hul på det nye regnskabsår med et godt udgangspunkt.

Arne Andersen, Vrå A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 659,0 732,8
Driftsresultat  65,8 96,4
Resultat før skat 65,4 68,1
Årets resultat 51,0 53,1
Aktiver 225,0 321,1
Egenkapital 72,4 64,5
Gns. antal ansatte 140 141
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094