23948sdkhjf

Teknikentreprenør godt gennem 2020

Driftsindtægterne i GK Gruppen landede i 2020 på 6,13 mia. norske kroner, hvilket var 218 mio. kr. mindre end året før. Derimod voksede resultatet før afskrivninger (EBITDA) til 158 mio. norske kr., hvilket er en forbedring på 167 mio. norske kr. sammenlignet med året før.

Årets resultat før skat blev 88,5 mio. kr., som var en forbedring på hele 304 mio. norske kr. i forhold til 2019.

– Jeg er meget tilfreds med, at vi på trods af corona-pandemien leverer et godt resultat. Vi har i 2020 lanceret en ny koncernstrategi. Vores klare mål er at bidrage til gode klimaløsninger ved at levere og drifte smarte tekniske installationer med minimalt ressourceforbrug, minimal klimapåvirkning og minimale driftsomkostninger i både nye og eksisterende bygninger, siger Kim Robert Lisø, som er koncernchef i GK Gruppen, i en pressemeddelelse om resultatet.

GK Danmark leverede gode resultater i 2020 og fortsætter sin positive udvikling fra de seneste år.

Samlet havde GK Gruppen i 2020 samlet set en positiv udvikling i rentabiliteten på alle forretningsområder, som har bidraget til et godt resultat. Især servicevirksomheden i alle lande leverer stærke resultater.

Ny kompetenceenhed i Danmark 

I Danmark har selskabet fokus er på tidlig inddragelse og bæredygtighed.  

- Vi ønsker at øge samhandlen med vores kunder og tilbyder i større udstrækning totale tekniske løsninger for både entreprise og service. Målet er at tilbyde GK kompetencer til sikring af installationernes samlede funktionsduelighed i en økonomisk forudsigelig ramme, siger adm. direktør Jørgen Christensen i meddelelsen.

- I 2020 etablerede vi derfor en kompetenceenhed for tværfaglig projektledelse for at blive bedre rustet til at kunne betjene kunderne med vores kompetencer i de tidlige faser af projekterne, uddyber han 

GK lancerede i 2020 sin nye koncernstrategi, som skal udrulles i alle dele af virksomheden. Strategien definerer tydelige retningslinjer for, hvordan GK skal arbejde med at være en aktiv pådriver i den grønne omstilling. 

– For os er der en klar sammenhæng mellem bæredygtighedsarbejde og langsigtet rentabilitet. Arbejdet med bæredygtighed styrker vores risikostyring, sænker vores omkostninger og øger tilfredsheden blandt vores medarbejdere, siger Kim Robert Lisø.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.084