23948sdkhjf

Familieejet byggecenterkæde seksdobler overskuddet

Et hop på 25 mio. kr. Sådan lød udviklingen på bundlinjen sidste år for den familieejede byggecenterkæde A/S Henry Kjeldsen, der under navnet 10-4 Tømmerhandel driver seks byggecentre i det midt- og vestjyske.

Mens omsætningen voksede med godt 100 mio. kr. og for første gang passerede den halve milliard, voksede resultatet før skat fra 4,6 mio. i 2019 til hele 29,6 mio. kr.

– Årets udvikling i forhold til sidste års forventning har været væsentlig påvirket af et øget aktivitetsniveau i byggebranchen, skriver byggecenterkædens ledelse i sin beretning, hvor resultatet kategoriseres som tilfredsstillende.

Også overskudsgraden har taget et ganske markant spring til 5,1 pct., efter de seneste ti år at have befundet sig i niveauet 0,2 – 1,5 pct.

Måtte holde lørdagslukket

Allerede tidligt på året kunne 10-4-holdet konkludere, at coronaen fik sparket ekstra til bygge- og renoveringslysten, og det i så høj grad, at det nogle steder blev svært at følge med.

I marts måtte trælasten i Ringkøbing således for en periode holde lørdagslukket, fordi en nedgang i bemanding harmonerede skidt med den ekstra travlhed, der blandt andet fulgte i kølvandet på områdets mange sommerhusejere og deres gør-det-selv-projekter.

– Vi har godt nok drevet byggemarked og trælast i mange år, men vi har alligevel aldrig oplevet så stort et rykind, som vi lige nu oplever fra privatkunder og gør-det-selv-folk, der alle vil klargøre haver og ordne byggeprojekter, fortalte koncerndirektør Kasper Lykke Kjeldsen i den forbindelse.

Selvom året altså har været ganske atypisk for byggecenterkæden, forventer man ikke, at det høje aktivitetsniveau ebber ud lige med det samme.

– For det kommende år forventes et uændret aktivitetsniveau og resultat, slår ledelsen fast i sin beretning.

Wood Supply arbejder på at indhente en kommentar fra ledelsen i 10-4.

A/S Henry Kjeldsen
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 574,2 46,8,5
Driftsresultat 29,5 4,8
Resultat før skat 29,6 4,6
Årets resultat 23,3 3,6
Balancesum 302,4 271,4
Egenkapital 235,0 212,0
Gns. antal ansatte 128 121
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078