23948sdkhjf

Malerfirma med 170 ansatte går konkurs

Malerfirmaet Carsten Sørensen, der har hjemme i Viborg og beskæftiger 170 medarbejdere er gået konkurs efter en tvist, som kan ende i en retssag. Der arbejdes på at redde arbejdspladser. Det skriver Finans

Konkursen skyldes ifølge mediet, at Malerfirmaet Carsten Sørensen er i en konflikt om ekstraarbejder for millioner, som ifølge kurator Henrik Steen Jensen fra advokatfirmaet Holst er en diskussion med bygherren og hovedentreprenøren, som har stoppet udbetalinger for  en stor entreprise. 

Han fortæller til Finans, at det er likviditetsproblemer i forbindelse med sagen, der har fået malerfirmaet til at indgive en konkursbegæring. 

Der arbejdes på at få så meget af virksomheden som muligt til at overleve og køre videre: 

- Jeg tror ikke på, at hele virksomheden kan leve videre, men vi arbejder på, at så meget som muligt kan føres videre i en ny drift. Det håber vi på, siger Henrik Steen Jensen til Finans.

Advokaten vil endnu ikke afsløre for mediet, hvem der har nægtet malerfirmaets betalinger.  

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.093