23948sdkhjf

Østjyske-entreprenør laver rekord efter atypisk år

Ændringer, udvikling og et rekordregkskab har været kodeordene for Aarhus-baserede LME A/S det seneste års tid.

Murer- og entreprenørfirmaet har forkortet det oprindelige Løgten Murer og Entreprenør til LME. Firmaet har ikke haft til huse i Løgten på Syddjurs i årtier, og ændringen sker i forbindelse med en flytning nogle kilometer mod nord fra Aarhus-bydelen Risskov til nybyggede lokaler på Lægårdsvej i Lystrup. 

– Vi var groet ud af adressen, forklarer fortæller ejer og direktør Thomas Hougaard Nielsen og tilføjer, at der ved det nye domicil i særlig grad er plads til materiel. Desuden bliver der bygget boliger i form af Risskov Engby på området i Risskov, hvor firmaet hidtil har haft til huse. 

2020 bød også på et rekordregnskab.

Omsætningen ønkser Thomas Hougaard Nielsen ikke at oplyse, men overskuddet voksede fra 3,4 mio. kr. i 2019 til hele 19,8 mio. kr. sidste år, ligesom bruttofortjeneste tog et hop fra 36,6 mio. kr. til 59,7 mio. kr. i samme periode.

Læs mere om udviklingen i og planerne for LME på Building Supplys søstermedie Licitationen:

Aarhus-entreprenør efter rekordår: Det bliver ikke et nyt 2020

Thomas Hougaard Nielsen er forståeligt stolt men påpeget selv, at den eksplosive fremgang skal ses i lyset af, at entreprenørfirmaet havde et atypisk år i 2019 med store udsving, og tocifrede millionoverskud har været reglen i en årrække. 

– Hvis man tegner en streg, er der et støt stigende overskud, siger Thomas Hougaard Nielsen. 

Et kig i entreprenørselskabets årsrapporter underbygger udsagnet. I årene 2018, 2017 og 2016 lød årsresultatet i LME således på henholdsvis 14,3 mio. kr., 13,9 mio. kr. og 15,3 mio. kr. 

Løgten Murer- og Entreprenør A/S*
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 59,7 36,6
Resultat af primær drift 25,3 4,2
Resultat før skat 25,4 4,4
Årets resultat 19,8 3,4
Balancesum 77,3 49,3
Egenkapital 43,9 24,1
Gns. antal heltidsansatte 57 57
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.
* Løgten Murer- og Entreprenørforretning A/S skiftede navn til LME A/S den 25.03.2021.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078