23948sdkhjf

Eksperter: Dårligt forarbejde bag milliard-projekt

Den kommende energi-ø i Nordsøen, også kaldet VindØ-projektet, har bred opbakning fra Folketinget, men møder kritik fra både erhvervsliv og eksperter.

Tidligere på året har Ørsted råbt vagt i gevær med en frygt for, at det 210 mia. kr. dyre projekt kan ende som IC4-skandalen. Og senest er en række forskere trådt frem med kras kritik af Energistyrelsens forarbejde til projektet, som eksperterne mener lader meget tilbage at ønske.

En af dem er Frede Hvelplund, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han er ikke som sådan imod projektet med en vindenergiø; men han mener, at der mangler svar på mange helt centrale og grundlæggende spørgsmål, før man kan kalde VindØ for en grøn gevinst.

- Hovedproblemet er, at det ikke er arbejdet ordentligt igennem. Energistyrelsen har kun lavet en projektanalyse. En samfundsøkonomisk analyse kan gøre, at risici ved at bygge sådan noget som en energiø bliver mindsket, forklarer han.

Der mangler en plan

Energistyrelsen har lavet forskellige beregninger for VindØ, men ifølge Frede Hvelplund er arbejdet ikke fyldestgørende.

Blandt andet efterlyser han en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser og en plan for, hvordan man vil tjene penge på energiøen i Nordsøen.

- Økonomien i vindkraft er fluktuerende med udbud og efterspørgsel af energien. Om det er noget værd, afhænger af, om man har et godt aftagningssystem. Det afhænger også af god koordinering til power-to-X, siger han.

- Ikke realistisk

Jan Bentzen er lektor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han har specialiseret sig i energiøkonomi og samfundsøkonomiske analyser.

Han har gået Energistyrelsens beregninger efter i sin egen økonomiske analyse og konkluderet, at ambitionen om, at første fase af energiøen vil give et overskud på 13 mia. kr. over 30 år, slet ikke holder. I stedet kan man se frem til et underskud i minimum samme størrelsesorden ifølge Jan Bentzens beregninger.

Problemet er, mener Jan Bentzen, at Energistyrelsen har kalkuleret med en diskonteringsrente på 4 pct. til investorerne. Men det har ingen gang på jord, mener både han og Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

- Et afkastkrav på 4 pct. er ikke realistisk. Det er tydeligt, både når man ser på det tilgængelige videnskabelige materiale, og når man bruger sin sunde fornuft. Hvorfor skulle pensionskasser sætte penge i det her projekt med et afkast på 4 pct., hvis de kan få det dobbelte på vindmøller i andre lande, har Per Nikolaj Bukh tidligere udtalt til erhvervsmediet Finans med henvisning til schweizisk forskning, der konkluderer, at renteniveauet er ca. 8 pct. på sammenlignelige projekter.

Politikerne mener, at energiø-projekterne kan gennemføres helt uden statsstøtte, men det har ingeniørfirmaet Cowi og DTU-professor og medlem af Klimarådet Poul Erik Morthorst tidligere afvist.

- At tro, at energiøerne kan hænge økonomisk sammen, er på kort sigt ønsketænkning. Meget tyder på, at det kan blive nødvendigt med en form for statsstøtte, har han udtalt til Politiken.

- Mangler svar på disse spørgsmål

Energiplanlægningsprofessor Frede Hvelplund giver ikke meget for Energistyrelsens forventning om en diskonteringsrente – eller de facto investeringsafkast – på 4 pct., når den ikke forholder sig til en række afgørende spørgsmål for anvendelsen af outputtet fra energiøen.

- Problemet med måden, Energistyrelsen gør det, er, at den siger ”Vi skal have en lav rente”, men laver kun en projektanalyse. Der er ingen plan for, hvordan vi skal sælge strømmen. Hvor meget integration af el, varme, power-to-X bliver der? Hvor mange vindmøller skal er bygges? Hvad sker der med Tyskland, spørger han retorisk og kalder svarene afgørende for at vide, om VindØ bliver en god forretning.

- Hvis man ikke har en ordentlig power-to-X-strategi, og man ikke får fjernet proppen i Nordtyskland, er det en skidt økonomi. Men det kan blive en god økonomi, hvis det bliver løst. Det afgørende har man ikke beskrevet ordentligt.

Proppen i Nordtyskland, som Frede Hvelplund henviser til, er det nordtyske transmissionsnet, der med jævne mellemrum bliver overbelastet og derfor som konsekvens må betale danske vindmølleejere for at lade møllerne stå stille.

Kan stadig være god løsning

Kritikken skal dog ikke forstås som eksperternes dødsstød til projektet, og Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet understreger, at energiøer kan være en god løsning på nogle af vores klimaproblemer.

- Jeg siger ikke, det er en dårlig ide med en vindenergiø. Det er en rigtig god ide, hvis det er miljømæssigt ok. Min anke er, at Energistyrelsen ikke har lavet sit forarbejde godt nok. Man har sovet lidt for længe i timen efter min mening. Når vindkraft bliver så dominerende, skal der være et system, der spiller sammen. Det er farligt, hvis man ikke laver en ordentlig samfundsøkonomisk analyse, siger han.

Energy Supply har forelagt Frede Hvelplunds kritik for Energistyrelsen, som har svaret følgende:

- Vi er bekendt med Frede Hvelplunds kritik. Vi er dog ikke enig i den, da den ikke baserer sig på en tilstrækkelig indsigt og forståelse for analyserne omkring energiøerne.

Energiøen i Nordsøen

  • Energiøen i Nordsøen bliver en kunstigt anlagt ø, som bliver forbundet til omkringliggende havvindmølleparker og til flere landes elnet. Den vil altså samle og fordele strømmen direkte til forbrugerne i flere lande.
  • På sigt er det ambitionen, at anlæg på energiøen også skal kunne både lagre strømmen og omdanne den til brændstoffer.
  • En af fordelene ved en ved energiø i Nordsøen er, at den giver mulighed for at producere grøn strøm i hidtil usete mængder. Det skal medvirke til, at brugen af fossile kilder til strømproduktion kan udfases.
  • Energiøen vil få en størrelse og en placering langt ude i Nordsøen, der gør, at man bedre kan udnytte potentialet for udbygning af havvind. 
  • Energiøens samlede areal ventes at blive mindst 120.000 m2 for de første 3 GW, svarende til 18 fodboldbaner. Hertil kommer arealet for de tilknyttede havvindmølleparker. Udvides øen senere mod 10 GW, ventes den at blive mindst 460.000 m2, svarende til 64 fodboldbaner.
  • Øen vil i første fase få en kapacitet på 3 GW, svarende til 3 mio. husstandes strømforbrug. Det er dobbelt så meget som den havvindkapacitet, Danmark har i dag, og svarer til ca. halvdelen af det samlede nuværende danske elforbrug.
  • De samlede investeringer ved udbygning til 10 GW for øen inklusive infrastruktur og tilknyttede havvindmølleparker bliver ca. 210 mia. kr.
  • Der er truffet beslutning om, at majoritetsandelen skal ejes af staten, men at private parter skal indgå som medejere af øen.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

Kommenter artiklen (6)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.11