23948sdkhjf

VVS-firma vil investere sig til 50 procent vækst

2020-årsregnskabet 2020 for John Jensen A/S, i daglig tale John Jensen VVS, viser fortsat gode takter. Omsætningen voksede med 4 mio. kr. til 242 mio. kr., ligesom resultat før skat på 14,5 mio. kr. også var en tak bedre end de 14,0 mio. kr. i 2019. 

– Fremgangen skabes af en visionær ledelse og glade og tilfredse medarbejdere, der skaber glade og loyale kunder. Samtidig har vi et team, som ikke er bange for at være opsøgende, siger bestyrelsesformand i selskabet Lars-Christian Brask i en pressemeddelelse fra selskabet. 

Han henviser til, at flere større projekter er blevet udskudt under corona-epidemien, herunder også et konkret projekt som ville have bidraget med et tocifret millionbeløb til omsætningen i 2020. Derfor er ledelsen også yderst tilfreds med fremgangen både i omsætning og resultat. 

Investeringer skal skabe 50 procent vækst 

I strategien frem mod 2023 er der lagt op til en omsætningsfremgang på 50 pct. og en tilsvarende stigning i resultatet.

John Jensen VVS har allerede oprustet og styrket organisationen ved at tilbyde medarbejderne personlig og faglig opkvalificering samt ved at investere i digitale løsninger – eksempelvis 3D-modellering. 

– Hvis vi ikke digitaliserer, så vokser vi heller ikke. Og vi ønsker netop at udvikle os på den front, da det er nøglen til at kunne levere høj kvalitet og blive endnu mere effektive. Men den vigtigste investering er stadig medarbejdernes trivsel og kompetencer, siger Lars-Christian Brask. 

Udvikling skal fastholde og tiltrække

I 2020 har John Jensen VVS styrket sin administration, både med hensyn til tilbudsgivning, projektledelse, HR og markedsføring. Desuden har alle administrative medarbejdere påbegyndt et udviklingsprogram, hvor de blandt andet får personlighedstests og en evaluering af sig selv fra kolleger og underordnede. Dertil kommer udvikling og efteruddannelse. 

– Jo bedre vi bliver til at lede os selv og andre, des bedre kan vi tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Vi har fokus på ledelse og mennesker, fordi vi tror på, at det er det helt rigtige for os, så vi fortsætter vores vækst og udvikling, fortæller ejerleder Jesper Leen Jensen. 

Tilsvarende har John Jensen VVS et omfattende lærlingeprogram og en succesfuld mentorordning for firmaets lærlinge. Målet er at udvikle lærlingene, så de er dygtige nok til at blive ansat efter endt læretid. 

Når Jesper Leen Jensen ser på markedet og mulighederne for fremtidig vækst, hæfter han sig ved, at byggebranchen er i topform lige nu og forventes at blive yderligere stimuleret af lempelsen af det offentlige anlægsloft, tilskud til energirenovering og øget håndværkerfradrag. Desuden glæder ejerlederen sig til, at det bliver muligt at ryste organisationen sammen igen ovenpå corona-epidemien.

John Jensen A/S, VVS Installationer
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 127,1 119,3
Driftsresultat 14,9 14,5
Resultat før skat 14,5 14,0
Årets resultat 11,2 11,1
Egenkapital 29,2 27,1
Antal ansatte 192 180
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094