23948sdkhjf

Langsigtet strategi giver altanfirma rekordår

Overskuddet har aldrig været større i altanfirmaet Altana A/S, som kom ud af 2020 med et plus på 14,2 mio. kr. før skat mod 6,4 mio. kr. året før. 

Bruttofortjenesten er løftet fra godt 16 mio. kr. i 2018 til 35 mio. kr. i 2020. Firmaet med base i Ringsted oplyser ikke omsætningstal, men Jes Vilhelm Hansen, partner og salgschef, oplyser til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at omsætning er vokset med 50 pct. fra 2019 til 2020. 

Fremgangen er vel at mærke skabt i et år, hvor firmaet med nu 37 ansatte kun har fået én ekstra medarbejder ombord, påpeger salgschefen og uddyber, at der i de seneste to år har været omkring 35 i altanfirmaet. 

Læs mere om hvilke udfordringer Altana står med, og hvor firmaet ser vækstmuligheder i:

Altanfirmas rekordår kunne have været endnu bedre

på Building Supplys søstermedie Licitationen. 

Optimering af processer er sammen med en årelange strategi om organisk vækst og fastholdelse samt dygtiggørelse af medarbejdere nøglen til den midtsjællandske virksomheds fremgang, lyder det. 

Firmaet med base i Ringsted har præsterede den imponerede fremgang trods forlænget ventetid på byggetilladelser, der har været en af de helt store udfordringer i 2020. 

Målet for firmaet er stadig at vækste organisk vækst, og for 2021 lyder forventningen på en omsætning og et resultat som i det forgangne år. 

Altana A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 35,0 23,4
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 15,3 7,7
Resultat før skat 14,2 6,4
Årets resultat 11,1 5,0
Aktiver i alt 33,5 22,5
Egenkapital 14,6 8,8
Gns. antal ansatte 27 26
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078