23948sdkhjf

VE-strøm skal vokse otte gange hurtigere for at nå Parisaftalen

Hvis man skal nå i mål med at den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige med 2 grader inden 2050, som det er nedfældet i Parisaftalen, så skal elproduktionen fra vedvarende energi vokse otte gange hurtigere end den gør i dag.

Sådan lyder det fra Internationale Agentur for Vedvarende Energi, Irena, skriver Ingeniøren.

For at leve op til den stigende efterspørgsel på el, vil det ifølge Francesco La Camera, generaldirektør i Irena, betyde, at der frem mod 2050 skal investeres 131 billioner dollars svarende til 819 billioner kroner i el fra vedvarende energi.

Delte meninger om fossile brændsler

Generaldirektøren mener således, at der skal fart på.

- De seneste tendenser peger på, at kløften mellem, hvor vi er, og hvor vi bør være, ikke bliver mindre, men tværtimod større. Vi er på vej i den forkerte retning. Vi har behov for, at der sker en markant acceleration i overgangen til vedvarende energi for at nå et betydeligt vendepunkt. Tid vil være den mest afgørende variabel for at måle vores indsats, siger Francesco La Camera ifølge Ingeniøren.

Men det er der dog delte meninger om. I Irenas scenarie for det fremtidige energiforbrug vil olie dække over fire procent af verdens energiforbrug i 2050, gasforbruget vil nå sit højeste i 2025 og falde til at udgøre seks procent af verdens energiforbrug, mens kul forventes at falde til to procent.

Det står i skærende kontrast til et scenarie fra oliegiganten Shell, der forventer at gasforbruget vil stige indtil 2035.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.079