23948sdkhjf

Coop vippet af pinden: Her tager Rema 1000 førstepladsen

De seneste tre år har dagligvarekoncernen Coop været det mest bæredygtige brand i Danmark. Det er nu slut.

I år har danskerne peget på Rema 1000 som det førende brand inden for bæredygtighed.

Det viser Europas største undersøgelse af bæredygtige brands, Sustainable Brand Index, som er lavet af svensk-baserede SB Insight og nu udkommer i Danmark for niende år i træk.

Rema 1000 har de senere år kravlet op ad listen og indtager altså nu førstepladsen.

Respondenterne i undersøgelsen svarer ikke direkte på, hvorfor de opfatter Rema 1000 som mest bæredygtig. Men dagligvarekæden har ifølge en ekspert været dygtig til at kommunikere enkle og konkrete initiativer, som hænger sammen med den oplevelse, man får, når man handler i butikkerne.

- Rema 1000 vinder, fordi kæden har et langsigtet fokus på bæredygtighed og har været konsekvent i sin kommunikation af få, men relevante områder, som for eksempel madspild, siger Erik Elvingsson Hedén, som står bag Sustainable Brand Index.

Han peger også på initiativer inden for dyrevelfærd, økologi, emballage og sundhed, hvor Rema 1000 ligeledes har markeret sig. Rema 1000 ejer for eksempel halvdelen af Danmarks største økologisk landbrug, Gram Slot og samarbejder med Plastik Change om at reducere samt ændre til cirkulær brug af plastik.

På listen over de mest bæredygtige brands indtager Aarstiderne andenpladsen, mens Lego er nummer tre.

I det hele taget viser studiet, at danskernes interesse for bæredygtighed er steget markant under Covid-19.

Se top 10-listen her:

  1. Rema 1000
  2. Aarstiderne
  3. Lego
  4. Coop
  5. Thise
  6. SuperBrugsen
  7. Arla
  8. Friland
  9. Ikea
  10. Tesla

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.188