23948sdkhjf

Regnskab viser, hvad Grisogko betalte for Leco Convenience

Haderslev-virksomheden Grisogko købte kort før nytår den sjællandske sous vide-virksomhed Leco Convenience Food, og nu viser Lecos 2020-regnskab, hvad Grisogko måtte betale: 6,6 millioner kroner.

Salget betyder, at Leco kom ud af 2020 med et overskud på knap syv millioner kroner før skat, mod 54.000 kroner året før. Bruttofortjenesten steg fra 3,5 til 10 millioner kroner.

Leco Convenience Food var før salget hovedsageligt ejet af Axel Castenskiold og den nu tidligere direktør, Stig Christiansen.

Virksomheden er nu sammen med Grisogko, Hanegal og Top Food lagt ind under en fælles hat i Future Food-koncernen, der i februar offentliggjorde fusionen af de fire virksomheder.

- Vi tog kontakt til Leco for nogle måneder siden, fordi vi havde indtryk af, at de spiller en stor rolle på sous vide-markedet med produkter af høj kvalitet. Den antagelse fik vi bekræftet, og så er vores dialog endt med, at vi kunne købe virksomheden, fortalte Future Food-direktør Søren Hansen til Food Supply i forbindelse med opkøbet af Leco Convenience Food.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078