23948sdkhjf

Danmarks rigeste vinder porten til Aarhus Ø

Indgangen til Aarhus Ø bliver et lyst kontorhus med bæredygtighed i fokus. Det blev afgjort onsdag, hvor Aarhus Byråd på baggrund af et udbud valgte at indgå en betinget købsaftale med selskabet AAA United A/S om byggefeltet ved indgangen til Indre Aarhus Ø også kaldet Hængslet. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. 

Denne nye port til Aarhus Ø bliver mere ens i volumen og byggestil i forhold til midtbyen, end det eksisterende og stadig fremvoksende Aarhus Ø, hvor højere byggerier er kendemærket.

AAA United, som er en del af den Anders Holch Poulsen-ejede modekoncern Bestseller, har planer om, at kontorhuset både kan huse Bestseller relaterede selskaber og andre virksomheder. Kontorbygningen har fem fulde etager, en åben stueetage, markedsplads og p-kælder til biler og cykler.

Danmarks rigeste

Med en anslået formue på 53,2 mia. kr. er Anders Holch Povlsen, ejer af i modekoncernen Bestseller, ifølge Bloombergs seneste opgørelse Danmarks rigeste. Samtidig gør det ham til verdens 254. rigeste person.

Teamet bag AAA United består af Arkitekt Dorte Mandrup, Ingeniør Søren Jensen A/S og Landskabsarkitekt Kristine Jensen.

Intime byrum i trafikeret kryds 

De forskudte niveauer nederst i huset gentænker de klassiske etageadskillelser og danner samtidig nye byrum til glæde for alle byens borgere.

Det faktum, at projektet er hævet op på en bakke, bidrager med helt nye muligheder for byrumsdannelse omkring Nørreport. Ved at hæve rummet opstår en udsigtsplads med udsyn over havnerummet og Aarhusbugten. Ved at sænke rummet vil man samtidig skabe en intim, støj- og vindbeskyttet promenade og solplads langs kanalen. 

– Hængslet har en så essentiel og relevant placering i Aarhus Midtby, at det kommer med et stort ansvar at skulle opføre et projekt netop her. Vi har taget den fantastiske placering meget alvorlig, og føler indledningsvis at vi har haft held til at få bygning og placering til at tale sammen, udtaler Anders Krogh, ansvarlig for AAA United, i pressemeddelelsen. 

Upcycled beton og støbeglas 

Bæredygtighed er et tema der går igen i projektet. Det offentlige marked skal både være rammen om mad og et sted, hvor aarhusianerne mødes for at upcycle møbler, tøj, cykler med videre. 

Visionen er, at upcyclingen ikke kun forgår under kontorhuset. De dele af kontorhuset, som vil være tilknyttet selskaber i relation til Bestseller, vil være forsøgt prioriteret til samarbejdspartnere, som netop beskæftiger sig med innovative og bæredygtige forretningsområder. 

Samtidig har AAA United en ambition om at anvende upcyclede materialer, hvor det giver positivt resultat i livscyklusanalysen. For eksempel er det oplagt at upcycle beton i konstruktioner, ligesom de vil anvende upcycled støbeglas til facadebeklædning og til facadens solafskærmning. 

Forventningen er, at byggeriet vil være klar til at slå dørene op for madmarked og kontorlandskaber i 2026.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.08