23948sdkhjf

SIXT udnævner ny topchef

Lasse Barsholm afløser Henrik Isaksen som, CEO for SIXT Danmark

DIREKTIONSGANGEN Et af Danmarks største biludlejningsselskaber får ny administrerende direktør. Henrik Isaksen giver 1. marts stafetten videre til Lasse Barsholm.

Lasse Barsholm har været i SIXT i en kort periode, og kom til Sixt fra en stilling som kommerciel direktør hos Experimentarium. Lasse stod inden da i spidsen for digitale betalingstjenester hos ParkOne og EasyPark. Tidligere har han bestredet stillingen som Salgs- & Udviklingsdirektør hos Elbils operatøren Clever og før dette udfyldt en række direktørposter i det kommercielle forretningsområde hos Københavns Lufthavne.

Ejer og afgående direktør, Henrik Isaksen udtaler i forbindelse med udnævnelsen:

- Coronavirussen ramte Danmark tilbage i marts sidste år, hvilket gav mange nye udfordringer for både os og resten af landet, men samtidig gav det os, også muligheder for at revidere, hvordan Sixt Danmark skulle være i fremtiden. Det gav mig personligt muligheden for at komme tættere på det firma, der i mange år har været en meget stor del af mit liv.

Sidste år, overtog jeg posten som adm. direktør og blev dermed en direkte involvering i den daglige drift. Der er nu gået et år, og jeg har valgt at træde tilbage til ”rødderne”, som bestyrelsesformand for selskabet - en funktion jeg har haft i 12 ud af de 16 år som ejer af selskabet.

Spørger man Henrik Isaksen, er Lasse Barsholm med hans mange års erfaring og indgående kendskab til både branchen og nu kulturen i SIXT, den helt rigtige til at overtage dirigentstokken og fortsætte ambitionen om at blive Danmarks største biludlejningsselskab og den førende leverandør af mobilitetsløsninger.

- I SIXT arbejder vi på at blive den mest digitale, effektive og kundevendte leverandør af mobilitetsydelser. Det er mere aktuelt end nogensinde at indfri den mission, og derfor er jeg rigtig glad for, at Lasse træder til og overtager min plads. Han kender branchen indgående, og har en fantastisk evne til at fokusere på den stærkeste kundeoplevelse i en digital tidsalder, udtaler Henrik.

bil på en mere fleksibel måde

Den nye CEO ser store muligheder i markedet for mobilitetstjenester:

- Sixt er en spændende virksomhed med et kæmpe potentiale på et marked, hvor flere og flere kunder ønsker at have bil på en mere fleksibel måde end at eje. Jeg glæder mig til at bidrage yderligere med værdiskabelsen og med min viden inden for kundeorienteret forretningsudvikling og digitalisering. SIXT har mange muligheder for at optimere den eksisterende forretning, udvide med nye spændende tiltag og styrke virksomhedens brand, siger Lasse Barsholm.

Lasse Barsholm er 48 år og har en kandidatgrad i økonomi og marketing fra CBS. Han bor i Greve, er gift med Rikke Barsholm og har to børn.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078