23948sdkhjf

Ung møbelvirksomhed går på containerrov med kommunal velsignelse

Gennem et samarbejde med Vejle og Fredericia Kommune har den unge møbelvirksomhed Ziito sikret sig en forsyningsstrategi, der skal hjælpe virksomheden videre mod det erklærede mål om bæredygtighed.

– Vi lever og ånder for bæredygtighed og har gjort det lige siden vi stiftede Ziito tilbage i 2014. Vi forsøger konstant at optimere alle processer og især vores valg af materialer, lyder det fra medstifter Daniel Oxholm.

Ziito

Ziito ApS blev stiftet i 2014 af de 3 brødre, Simon, Jonas og Daniel.

Siden har brødrene ekspanderet deres virksomhed, så de i dag sælger deres møbler og tøjstativer i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og England.

Målet er at få en så bæredygtig produktion som muligt. Her er samarbejdet med genbrugsstationerne et godt skridt på vejen.

Samarbejdet kom i stand efter at den fredericianske iværksættervirksomhed blev udvalgt blandt 120 europæiske virksomheder til at modtage EU Horizon 2020 Funding. Pengene skulle bruges til at sikre, at Ziito kunne blive mere bæredygtig og understøtte den cirkulære økonomi gennem et projekt, der omhandler materiale-indsamling, fra kommunale genbrugspladser.

Træ fra containere

Konceptet går i al sin enkelthed ud på at forvandle træ fra genbrugsplader til nye møbler. Når træet bliver indleveret på genbrugspladsen, sker den første sortering.

Hårdt træ kommer i en Ziito-container, som ugentligt bliver transporteret til virksomhedens værksted i Fredericia, hvor det igen bliver sorteret, før det indgår i produktion. Ved at upcycle træet skal den pågældende kommune ikke betale for bortskaffelsen og træet kan få nyt liv i Ziitos produktion,

Selvom møbelvirksomheden ser stort potentiale i brugen af genbrugstræ, har det også sine udfordringer.

– Før man springer ud i et projekt som det her, skal man gøre sig klart at det har visse omkostninger. Det kræver meget dialog med kommunerne og en del papirarbejde. Det stiller også meget større håndteringskrav til vores lagerpersonel, da alt træet skal forarbejdes, før det kan indgå i vores produktion. Det er dog omkostninger, vi er klar til at betale, for vi tror på, at projektet er et stort skridt for Ziito i en endnu mere bæredygtig retning, udtaler Daniel Oxholm.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.093