23948sdkhjf

Coca-Cola forlænger emballage-kontrakt

Verdens største Coca-Cola Tapperi, Coca-Cola European Partners, skal nå netto nul-udledning inden 2040, og emballagefirmaet CHEP skal hjælpe til.

En ny kontrakt mellem de to selskaber er netop blevet underskrevet, og den skal sikre, at tapperiet fortsat får leveret deres nuværende palle-løsninger i Vesteuropa.

Løsningen går ud på at dele og genbruge platforme, paller og anden emballage fra forskellige producenter og detailhandlere i hele den globale forsyningskæde.

De to virksomheder har allerede samarbejdet i flere år, og hvert år er genbrug af CHEP-pallerne med til at forhindre fældningen af træer og undgå tonsvis af affald.

- Vi har hidtil forhindret, at 10.800 træer er blevet fældet, og vi har sparet naturen for 1.340 ton affald, udtaler Lee McCann, der er indkøbsdirektør i Coca-Cola Tapperiet med ansvar for lager, paller og repack.

- Vi ønsker at vækste vores forretning på en ansvarlig og bæredygtig måde. Derfor vil vi gøre vores brug af transportemballage til en del af den cirkulære økonomi. For os er cirkulære løsninger en nøglefaktor, når vi skal vælge leverandører.

- CHEP har en bæredygtig løsning, der kan tilpasses vores behov. Desuden støtter CHEP op om en af vores vigtigste ambitioner, nemlig netto nul-udledning i 2040.

- Over 90 procent af vores drivhusgas-emissioner opstår i forsyningskæderne. Derfor beder vi vores partnere og leverandører om at sætte mål og skifte til vedvarende strøm inden 2023.

Stærkt bånd til Coca-Cola 

David Cuenca, der er administrerende direktør hos CHEP, fortæller, at man gennem årene har udviklet et stærkt bånd til Coca-Cola-tapperierne.

- Vi har opbygget en gensidig tillid, der muliggør vækst, forbedrer den fremtidige konkurrenceevne og giver en række fordele, når det gælder bæredygtighed. Vi stræber efter at opbygge og vedligeholde langsigtede relationer med vores kunder gennem samarbejdsprojekter, der forbedrer deres forsyningskæder, reducerer de samlede forsyningskædeomkostninger og gør driften mere effektiv.

- Vi har gennemført en uafhængig undersøgelse baseret på en livscyklusvurdering, og den bekræfter, at vores forretningsmodel har miljømæssige fordele sammenlignet med alternative modeller, slutter David Cuenca.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125