23948sdkhjf

Nordjysk vognmand hårdt ramt af arbejdsskade: Ny direktør træder til

Det gik hårdt ud over den nordjyske vognmandsforretning Bjerre og Knudsen A/S, da ejer og direktør Karsten Bjerre Rude i efteråret 2019 blev ramt af en alvorlig arbejdsulykke. Det fortæller bestyrelsesmedlem Lise Møller Pedersen til Transportmagasinet.

Arbejdsskaden resulterede i en langvarig sygemelding, der varede frem til april 2020, hvor Karsten Bjerre Rude måtte se sig nødsaget til at gå på pension af det hensyn, at han ikke står til at få sin fulde førlighed tilbage.

Vognmandsforretningen, der er hjemmehørende i Aalborg-området, har under forløbet været i venteposition. ”Vi er en mindre virksomhed og er afhængig af ledelsens fulde arbejdskraft”, skriver ledelsen i beretningen i det seneste årsregnskab, og som en konsekvens af modgangen har virksomheden pr. 30. juni 2020 tabt sin selskabskapital.

Ny ledelse ser fremad

Nu er forløbet dog afsluttet, og virksomheden kan begynde at se fremad igen. Og her har corona-krisen faktisk vist sig som en medspiller, der har været med til at sikre god beskæftigelse, fortæller Lise Møller Pedersen:

- Vi er heldige, fordi vi kører med dagligvarer, så vi har faktisk ansat folk og købt nye lastbiler under corona-krisen og har stort set kørt som vi plejer.

Den nye kurs er sat af den nye ledelse, der er kommet ind for at tage over efter Karsten Bjerre Rude.

- 1. september fik vi ny direktør i form af Thomas Bjerre Rude, som kom ind og overtog alle Karsten Bjerre Rudes poster, og vi glæder os over, at vi i det nye regnskabsår har overskud år til dato, fortæller Lise Møller Pedersen, der til daglig fungerer som økonomiansvarlig i koncernen.

Ledelsen forventer, at selskabskapitalen er genoprettet indenfor en kortere periode.

Forsidefoto: Colourbox

Bjerre og Knudsen A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Nettoomsætning 10,5 10,3
Resultat af primær drift -1,1 -1,0
Resultat før skat -1,1 -1,0
Årets resultat -1,1 -1,0
Balancesum 7,5 9,4
Egenkapital -0,5 -0,7
Antal ansatte 21 23
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.062