23948sdkhjf

Trævirksomhed sætter nye, grønne mål efter rekord

Grøn omstilling er en voksende tendens i byggeriet, og særligt interessen for miljøcertificeringer ser ud til at stige.

Tendensen mærker man i høj grad hos den nordjyske handelsvirksomhed Keflico, der har specialiseret sig i træ og træbaserede produkter til den træforbrugende industri samt de danske tømmerhandler og byggemarkeder. I 2020 har virksomheden øget andelen af bæredygtigt FSC- og PEFC-certificeret træ til 68 procent af det samlede salg – det er hele 18 procentpoint højere end virksomhedens målsætninger for 2020.

Det viser, at der er stigende interesse for bæredygtighedscertificerede materialer blandt vores kunder, og det er positivt, at vi – sammen med andre dygtige kræfter i branchen – kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling, lyder det fra kommerciel direktør i Keflico, Camilla Hyldgaard Thomsen, som fortsætter:

 Den bæredygtige udvikling ser ikke ud til at være blevet bremset af coronapandemien, som man ellers kunne have frygtet. Som eksempel har bygge- og anlægsbranchen i det seneste år taget ansvar for at sikre et endnu mere bæredygtigt byggeri i Danmark. Et ansvar, som også er blevet løftet i år, hvor aktiviteten har været høj i denne branche. 

Nye mål: 80 procent i 2025

Selvom 68 pct. ifølge Keflico er et yderst tilfredsstillende resultat for 2020, vil virksomheden dog gå meget længere end det. Keflico offentliggør nu en ny indkøbspolitik med et mål om, at hele 80 pct. af virksomhedens samlede salg og indkøb skal være enten FSC- eller PEFC-certificeret om bare fem år. 

Målet er kun muligt med forsat gode samarbejder med vores interessenter – og et pres på udviklingen fra flere forskellige aktører på tværs af branchen. Men også at endnu flere skovarealer i verden bliver certificeret, så vi også fremadrettet kan blive ved med at understøtte den voksende efterspørgsel efter bæredygtighedscertificerede produkter på en ansvarlig og attraktiv måde, siger Camilla Hyldgaard Thomsen, der uddyber:  

I den forbindelse er det afgørende, at vi får udbredt viden om træets mange egenskaber, og hvordan man kan udnytte disse egenskaber bedst muligt. På den måde kan vi skabe endnu flere bæredygtige løsning, som har de rette æstetiske men også tekniske kvaliteter, som passer til de pågældende projekter,slutter hun.

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.109