23948sdkhjf

Trækker guldet op af muldet - duo vil have lerjord tilbage i byggeriet

Lerjord kan forblive ubehandlet som byggemateriale, det kan anvendes som alternativ til konventionelle massivvægskonstruktioner, det findes i rigelige mængder og teknikken er udbredt mange andre steder i Europa. Men hvad skal der til for at udbrede lerjordskonstruktion i den danske byggebranche? 

Det har arkitekterne Linda Thi og Mikkel Dencker, der sammen driver tegnestuen Thi & Dencker Arkitekter, sat sig for at afdække.

Duoens interesse for og bekendtskab med den - i moderne dansk kontekst – relativt ukendte byggemetode opstod på baggrund af eksisterende lerjordsbygninger i udlandet og senest i forbindelse med en åben konkurrence i et område af Norge, hvor man har haft tradition for byggeskikken i en historisk periode, forklarer Linda Thi, som også kender til modulproduktion med ler i industriel skala fra Østrig.

Nye materialer skal skære i klimapåvirkningen

Byggeriet står for næsten 40 pct. af den globale CO2-udledning årligt, og 11 pct. kommer fra den indlejrede CO2 i byggematerialer. Det gør byggesektoren til et nøgleområde for at formindske påvirkningen af klimaet. For at fremme omstillingen er det nødvendigt at udforske og indføre nye materialer i bygningsmassen.

Sådan lyder arkitekterne Thi & Denckers bevægegrund for undersøgelsen af potentialer og udfordringer for den traditionelle, bæredygtig byggeteknik, som kaldes "stampet lerjordskonstruktioner".

– Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken – byggeri med ubrændt ler i forskellige former er blevet anvendt overalt i verden i årtusinder, og der blev også bygget en del stampejordhuse herhjemme fra omkring 1800-tallet, hvoraf nogle stadig er bevaret i dag, så der er en lang tradition og et stort erfaringsgrundlag at bygge videre på, konstaterer den engagerede arkitekt, siger hun. 

Interessen står arkitektduoen ikke alene med. Statens Kunstfond støtter en indledende undersøgelse af potentiale og udfordringer for at udbrede stampet lerjordskonstruktioner i danske kontekst og klima. Ligeledes har virksomheden Egen Vinding og Datter, der gør sig i bæredygtige byggekonstruktioner, sagt god for at opføre en prototype, ligesom Teknologisk Institut vil bistå med relevante test - hydrotermiske beregninger, styrkeberegninger og fugtmålinger - på prototypen. 

– Alle er velkomne til at gribe bolden 

I forundersøgelsen vil Thi & Dencker se nærmere på erfaringer fra udlandet, udbredelse, muligheder, udfordringer på økonomi og konstruktion og på selve materialets egenskaber og mulige problemstillinger i forhold til det danske klima. 

Resultaterne skal være open source som inspirationskilde for andre faglige aktører, slår Linda Thi fast og tilføjer, at åbenhed også gælder andre med interesse i produktet og projektet: 

– Alle er velkomne til at gribe bolden – de skal bare ringe, lyder opfordringen. 

– Vi vil bare gerne arbejde med det i vores bygninger, da vi ser åbenlyse arkitektoniske kvaliteter og potentialer i byggemetoden både æstetisk, teknisk og miljømæssigt. 

Økonomi og udbredelse går hånd i hånd

I processen med at udbrede ler som byggematerialer står ét i arkitektduoens optik klart: økonomi i produktion og anvendelse skal hænge sammen, hvis ler skal have en chance for at blive et fast element i byggebranchens værktøjskasse. 

Fakta: Thi & Denckers arbejde med stampede lerjordsvægge 

Fase 1: Forstudie og materialetest

Projektet er tænkt som et forstudie, der skal skabe en basis for et fremtidigt, praktisk orienteret udviklingsarbejde. 

Fase 2: Opfølgende projekt

De opfølgende undersøgelser skal resultere i udførelsen af en 1:1 prototype, hvorpå der kan foretages målbare forsøg over en længere periode. 

Prototypen opføres i samarbejde med virksomheden Egen Vinding & Datter, der har speciale i bæredygtige byggeteknikker og materialer herunder lerjordskonstruktioner. Derudover vil Teknologisk Institut bistå med hydrotermiske beregninger, styrkeberegninger og fugtmålinger mm., som skal foretages direkte på prototypen.

Noget af det, der skal defineres i forundersøgelsen, er derfor, hvor den grundigste erfaring med at føre det ind på byggemarkedet er, og hvilke erfaringer man kan trække herfra. I udgangspunktet er antagelsen, at der vil være behov for en egentlig masseproduktion af ler-baserede elementer, for at det for alvor kan vinde indpas i en moderne dansk byggeindustri. 

I udlandet findes ifølge Thi og Dencker sådanne eksempler på automatiseret produktion af elementerne til modulopbyggede systemer. Hermed er bevist anvendeligheden af teknikken i den moderne byggeindustri, og i Danmark vil en lignende produktion efter Linda This overbevisning kunne etableres over det meste af landet. Adgang til lerjord er den simple forudsætning: 

– Ler kan udvindes i tilstrækkelig dybde og findes overalt på kloden. Spørgsmål er, hvor du vil lave en fabrik og udvinde lerjorden og andre tilslagsmaterialer som sand og grus, siger hun og henleder opmærksomheden på, at man som en sidegevinst kan reducere klimabelastende transport af byggematerialer med den decentrale produktion. 

Ud over fordelen ved materialets tilgængelighed kan lerjord forblive ubehandlet og dermed uforurenet fra en bygnings opbygning til nedrivning, påpeger Linda Thi og tilføjer, at man i princippet derfor kan lade lerjorden blive hvor den er, når en bygning bliver revet ned. 

Begrænset bearbejdning indebærer også et begrænset materiale- og energiforbrug, et af flere plusser på bæredygtighedskontoen, som spiller udbredelsen af ler ind i den allestedsnærværende grønne dagsorden.

Ser betonklodser på vejen 

Trods tiltroen til materialet er Linda Thi og Mikkel Dencker ikke blinde for nogle markante og – kan det synes – uomgængelige udfordringer. 

– En byggebranche der i mange henseender er ret konservativ kan være en mulig hindring. Det bliver formodentligt svært at overbevise om at anvende alternativer til eksempelvis betonkonstruktioner, der hvor det er muligt, da det på nuværende tidspunkt er en langt mere gennemprøvet og økonomisk rentabel løsning, lyder bekymringen. 

– Der mangler pilotprojekter, som konkret præsenterer fordelene ved ubrændt ler som materiale, påpeger Mikkel Dencker endvidere og henviser til, at der efter de indledende undersøgelser og opbygning af prototyper venter flere års undersøgelser, der kan styrke argumenterne for at anvende byggemetoden. Eksempelvis skal testvægge stå i en årrække, og her ser hun erosion i det våde, danske klima som et potentielt problem – dog ikke noget, der ikke kan løses arkitektonisk. 

– Det er endnu mange udfordringer for at udbrede det på markedet, medgiver den – trods alt – håbefulde arkitekt.

– Vi kan lige så godt starte med de bæredygtige løsninger nu  

Og reaktioner på ler-projektet har da været positive: 

– Jeg tror, at mange gerne vil lave test og opbygge erfaringer – så bliver det til fem eller 10 års erfaring, og så kan man vinde markedet, siger Linda Thi og fortsætter: 

– Vi kan lige så godt starte med de bæredygtige løsninger nu og prøve dem af, siger hun og uddyber at det kan være et skur i en baggård eller et mindre byggeri, inden der på et senere tidspunkt kan skaleres. 

– Det er meget simpelt. Det handler om, at teknikken skal testes efter danske krav og forhold i byggeriet og anvendes i stadig mere ambitiøse byggeprojekter. Og så tror vi, at der er større muligheder for at byggebranchen får lyst til at anvende det i fremtiden, slutter Mikkel Dencker.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.219