23948sdkhjf

Remondis rokerer i ledelsen: Direktør går på pension

Efter at have hjulpet koncernen gennem en større rebranding fra MLarsen til Remondis, går Karsten Linderskov nu på pension.

Det oplyser Remondis i en pressemeddelelse.

Direktionen skal fremover udgøres af Søren Eriksen, der fortsætter i rollen som administrerende direktør, i fællesskab med økonomidirektør Lennart Vigenberg.

- Jeg har været kollega til Karsten i direktionen siden oktober sidste år, og derfor har det været naturligt, med den erfaring, jeg har, at jeg tog over, siger Søren Eriksen til Transportmagasinet.

- Mit hovedansvar bliver på driften, mens Lennart primært kommer til at stå for administration, herunder HR og selvfølgelig økonomi, uddyber han.

Karsten Linderskov har med sin store erfaring på dagrenovation været et stort aktiv for Remondis, fortæller Søren Eriksen:

- Vi har haft stor glæde af, at han har været her i en periode, så vi kunne udvikle os på dagrenovation, og nu er vi i fuld gang med at arbejde videre, så vi også kan vinde opgaver i fremtiden. Karsten har videregivet sin erfaring, så vi føler os trygge i forhold til at agere på det område, siger Søren Eriksen, der selv har lang erfaring indenfor erhvervsrenovation.

I forhold til det daglige arbejde får ændringen dog ikke den store betydning.

- Ledelseslaget under Karsten og jeg er intakt, og derfor vil der ikke blive de store ændringer i organisationen på baggrund af skiftet i direktionen. Kunderne vil opleve, at vi fortsat skaber udvikling og bliver endnu dygtigere til at rådgive dem, siger Søren Eriksen og tilføjer, at Remondis også har ansat en IT-chef for at blive stærkere på digitalisering.

- Min ambition er at være med til at skabe en stærk aktør på markedet for dagrenovation i Danmark. Vores store tyske ejerskab, som er ved at være Europas største omkring affalds- og vandhåndtering, ser Danmark som et vigtigt marked, så det handler for os om at få bragt mange af de gode erfaringer, man har fra det arbejde, i spil på det danske marked, så vi kan understøtte udviklingen her. Ikke mindst i lyset af den nye affaldsaftale, der er kommet på bordet, siger Søren Eriksen til Transportmagasinet.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078