23948sdkhjf

Lars Larsen Group jagter investeringer for 15 milliarder

Jysk-familiens investeringsselskab, Lars Larsen Group, har indledt en offensiv med nye investeringer for op mod 15 mia. kr.

Læs også: Dansk dyne-imperium investerer en milliard i grøn energi

Det skriver Finans.

Tidligere på måneden meldte koncernen ud, at der var givet tilsagn om 1 mia. kr. til Copenhagen Infrastructure Partners, som skal investere i projekter inden for vind- og solenergi, og ifølge Jesper Lund, adm. direktør i Lars Larsen Group, er målet at sprede investeringerne bredt ud. Således kan der både blive tale om overtagelse af selskaber, andele i unoterede virksomheder samt aktiehandel og ejendomsprojekter, som koncernen allerede er involveret i, i blandt andet Silkeborg og Skanderborg. Det afgørende er, at det er i tråd med koncernens værdisæt om købmandskab, vækst og ordentlighed, slår han fast.

– Alt er i spil. I den nutidige verden er det dog afgørende, at vi kigger i retning af bæredygtige investeringer. Vi vil eksempelvis ikke investere i fossile brændstoffer eller våben. Alle investeringer skal screenes, så vi ved, hvor de i hvert fald ikke endnu lever op til vores mål om bæredygtighed, som er blevet et samfundsansvar, siger Jesper Lund til avisen.

Ifølge direktøren er der samlet set 15 mia. klar til nye investeringer, men kursskiftet i selskabet har også budt på en oprydning i den eksisterende portefølje. Således nu er golfselskabet Backtee og reklameportalen Eovendo solgt fra, mens indretningsselskaberne Interior Direct og IDdesign Project for nyligt blev samlet til ’et under navnet Third.space.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094